23948sdkhjf

Sjælsø skal bygge nyt Maersk domicil

Sjælsø har indgået aftale med A.P. Møller Maersk om opførelse af et nyt 22.000 m² stort domicil til Maersk Drilling og Maersk Supply Service i Lyngby.
Projektet på Lyngby Hovedgade i Lyngby omfatter ca. 12.000 m² kontorarealer samt 10.000 m² parkeringskælder i to niveauer, depoter mv.

- Vores nye domicil, som Sjælsø bygger til os, vil være en moderne, lys og dynamisk bygning, der har alle de vigtige funktioner for et moderne arbejdsliv og samtidig understøtter vores voksende forretninger, udtaler Claus V. Hemmingsen, adm. direktør i Mærsk Drilling og medlem af A.P. Møller Maersk Executive Board.

Bygning tegnet af VLA
Bygningens hovedmotiv udgøres af en række parallelt forskudte kontorlænger, der samler sig omkring et centralt placeret atrium, der sikrer en stærk sammenhængskraft mellem de enkelte afdelinger i organisationen. Kontorarealerne har alle kort afstand til det centrale atrium og placeres alle ud til bygningens facader.

Domicilet, der er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, udføres i rød/brune teglfacader afbrudt af lettere glaspartier. Bygningen terrasserer med et stigende etageantal fra tre etager mod syd til fem etager mod nord.

Byggeriet forventes at stå klar primo 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081