23948sdkhjf

132 boliger tårner sig op over grøn oase ved Vestkysten

Som led i et udviklingsprojektet omkring Mølleparkvej i Esbjerg beriges området med et grønt, rekreativt areal og ikke mindst 132 nye boliger, samlet navngivet Hirsehaven, opført af Raundahl & Moesby. Halvandet års tid efter, at byggeriet gik i gang, er der nu fejret rejsegilde, oplyser entreprenøren fra Aarhus.  

Det var - som det hører sig til - med roser fra bygherren, som ser frem, til at beboerne flytter ind i byggeriet i begyndelsen af 2024.

Hirsehaven omfatter 11.500 kvm boliger fordelt på tre karréblokke i varierende højder samt et grønt område for områdets beboere med grønne oaser, naturlegeplads og fitnessområde. 

Hirsehaven, Esbjerg

Tre boligblokke med samlet 132 lejeboliger fordelt på 11.559 kvm

Bygherre: Heimstaden

Projektudvikler og totalentreprenør: Raundahl & Moesby

Arkitekt: Archidea Arkitekter

Ingeniør: OBH Gruppen

Hirsehaven-komplekset skal rumme lejligheder med henholdsvis to, tre eller fire værelser. Derudover får alle lejlighederne enten altan eller have, og samtidig adgang til de grønne udendørsarealer.

Raundahl & Moesby har udarbejdet lokalplanen og har lagt vægt på værdiskabelse og bæredygtighed, herunder at skabe en helhed for området og et attraktivt projekt for bygherren.

Heimstaden Danmark er bygherre på projektet, der supplerer de tre karréer, som selskabet har i området i forvejen, og som bindes sammen af det nye rekreative område. 

Johan Elsass Nørby, Head of Asset Management i Heimstaden Danmark, var da også blandt talerne:

– En stor tak skal også lyde til håndværkerne, som har udført et flot arbejde indtil nu, sagde han blandt andet.

Fokus på bæredygtighed og bæredygtige valg i byggeriet sigter moden DGNB Guld-certificering. Der etableres tre LAR-bassiner, som opsamler regnvand og samtidig forskønner området, og parkeringsarealet udvides med en lang række el-ladestandere. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.749