Fløng Svømmehal skal bygges om
Når sommeren er slut, og det igen er tid at bade inden døre, slår Fløng Svømmehal døre op for indbydende rammer. Svømmehallen bliver bygget om fra 1. maj til 1. september.
De 50 år gamle bassiner får flisebelægning og overløbsrender. Skvulperenderne fjernes, og vandspejlet hæves, så vandet kommer i niveau med gulvet. Der ud over laves der en permanent trappe i det store bassin. Omklædningsrum og indgangsparti bliver også frisket op.
Arbejdet er lagt om sommeren - i perioden 1. maj - 1. september - fordi aktivitetsniveauet er lavest i den periode.