23948sdkhjf

Bygma lukker byggemarkedet i Næstved

Fremover skal der satses på trælast og håndværkerbutik. Målet er at gøre Bygma Næstved til Sydsjællands førende butik for professionelle håndværkere.
Den 31. august 2013 lukker Bygma Næstved sit byggemarked og tager hul på en større reorganisering. Baggrunden er et ønske om at sætte endnu mere fokus på de professionelle håndværkere

- Ultimo 2013 forventer vi at kunne præsentere et trimmet og fokuseret anlæg, hvor vareudbud og logistik er indrettet med henblik på - som den eneste på Sydsjælland - at yde optimal service til de professionelle kunder, siger administrerende direktør Klaus Hadsbjerg, Bygma A/S.

Den nye strategi betyder ikke, at nuværende og nye private kunder ikke fortsat kan handle i Bygma Næstved. Ifølge Klaus Hadsbjerg er der blot tale om et ændret sortiment i retning mod bedre kvalitet og mere professionelle løsninger.

Bygma A/S, der er en landsdækkende kæde med 59 udsalgssteder, beskæftiger godt 1.300 ansatte. Bygma A/S er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, der beskæftiger ca. 2.100 ansatte fordelt på 95 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen omsætter for mere end 5 mia. kr. årligt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094