23948sdkhjf

Time Danmark knækker krisen

Liftvirksomheden i Farsø har trods de seneste år med krisestemning haft fokus på at investere, styrke det, de er bedst til og søge nye markeder.
Strategien betyder, at Time Danmark har oplevet vækst og på det seneste har udvidet med flere kvadratmetre og arbejdspladser.

- Da krisen begyndte, gik vi ikke i tomgang. Vi fokuserede på at være proaktive og investerede derfor i nye liftmodeller, der kunne øge vores markedsandel på eksisterede markeder, men også på nye som udlejningsmarkedet, forklarer adm. direktør i Time International, Per Torp.

Finanskrisen gik ikke helt ubemærket forbi den vesthimmerlandske virksomhed, som havde en mindre nedgang i 2009-2010. Det blev der hurtigt rettet op på.

- I 2011 og 2012 havde vi en ekstraordinær vækst. Faktisk blev 2012 det bedste år i koncernens historie, siger Per Torp.

Plads til flere ansatte
De første måneder af 2013 har været travle hos den vesthimmerlandske virksomhed. Og da det ser ud til at fortsætte resten af året, har virksomheden været i gang med at renovere og ombygge deres bygninger. I oktober udvidede virksomheden med over 7.000 m2 nye bygninger på Søndergården i Farsø, og siden oktober er der ansat 35 nye medarbejdere for at kunne følge med.

- Vi gør hele tiden vores bedste for at være et skridt foran. Derfor har vi haft travlt med at ombygge og udvide, så vi kan håndtere de ordrer, vi går i møde. Fremtiden er meget lys ud, siger Per Torp.

Investerer i fremtiden
- Mens vi har haft travlt med at investere i nye modeller, har vi ikke glemt at have fokus på det, vi er bedst til, nemlig lifte monteret på kassebiler og isolerede lifte op til 750.000 volt, fortæller Per Torp.

Det er i alle virksomhedens afdelinger lige fra ingeniør til smedeafdelingen, at Time Danmark har ansat flere medarbejdere. Senest er der også blevet oprettet en afdeling for udvikling.

- Vi har et unikt monteringskoncept, og derfor har Time den suveræne markedsandel i Europa. Derudover er det vores styrke, at vores kunder er fra hele verdenen. Det betyder, at vi er mindre sårbare for økonomiske udsving.

Fakta
- Time Danmark har op mod 100 ansatte.
- Siden oktober har virksomheden ansat 35 nye medarbejdere.
- Det seneste år har Time ombygget og renoveret deres bygninger i Farsø og udvidet med over 7.000 m2 nye bygninger, der er indrettet til lager, liftsamling og montage af lifte på biler.
- 2012 var det bedste år nogensinde koncernens historie.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079