Elling har fået nyt tømrer- og arkitektfirma
Målet med det nye firma, der går under navnet Tømrerarkitekten, er, at levere huse fra skitse til indflytning.
Efter 12 år i Norge har 38-årige Søren Overbeck Nielsen sammen med hustruen Grete Jenshagen og parrets 5-årige søn nu slået sig ned i Elling lige nord for Frederikshavn. Her har parret for få måneder siden startet virksomheden Tømrerarkitekten, der har til formål at levere huse fra skitse til indflytning.
Parret har tidligere under navnet m2bolig drevet en tilsvarende virksomhed i Norge i årene 2006 til 2011, så det er med en vis erfaring i rygsækken, at parret nu har startet virksomhed op i Elling.
- Vi har en årelang erfaring med at projektere og bygge nye en-familiehuse og sommerhuse af høj kvalitet, ligesom vi også kan klare om- og tilbygninger, siger Søren Overbeck Nielsen til Nordjyske.dk.
Søren Overbeck Nielsen er uddannet byggetekniker og tømrer, mens Grete Jenshagen er uddannet indretningsarkitekt.