Nysumbanen udbygges for 20 mio. kroner
Første spadestik blev fredag taget til det, der bliver et anlægs- og byggeprojekt til omkring 20 mio. kroner.
I første omgang har man taget første spadestik til byggeriet af en ny vaskehal, men efterfølgende bliver der også tale om en stor baneudvidelse, ny gokartbane og gokartcenter samt en velfærdsbygning. Alt i alt forventes anlægs- og byggeprojektet at løbe op i omkring 20 mio. kroner.
Mens rallycrossbanen skal udvides til internationale mål på 1.350 meter, skal der nord for det eksisterende baneanlæg bygges en gokartbane med tilhørende center. Og som den sidste del af udvidelsen skal der etableres en velfærdsbygning med overnatning, som skal stå klar i 2015.