23948sdkhjf

Flere energitjek i Favrskov

Boligejere i Vitten og Skjød kan stadig nå at få tjekket, om der er penge at spare ved at energirenovere boligen. Der er nemlig stadig ledige tider til energitjek
Mere end 60 husstande i Skjød og Vitten har i februar og marts gennemgået boligen sammen med en energikonsulent, der har rådgivet om, hvordan boligejerne kan spare energi - og dermed penge - ved at foretage såvel små som store investeringer i huset. Også i april er det muligt at få energitjekket sit hus

Klimakoordinator i Favrskov Kommune, Mette Thorndahl, opfordrer boligejerne i de to landsbyer til at tage i mod tilbuddet:

- For de huse, der er gennemgået på nuværende tidspunkt, er der fundet en gennemsnitlig besparelse på 4.000 kr. per hus. Det tal dækker selvfølgelig over store forskelle – nogle steder, er der mange penge at spare, andre steder mindre, men alle kan få glæde af at kende husets energitilstand.

I både Vitten og Skjød er det desuden muligt at låne en såkaldt el-spare-kuffert, der blandt andet indeholder måleudstyr til at tjekke for eksempel fryserens eller køleskabets elforbrug. I kufferten er der også et udvalg af LED-pærer, som man kan teste hjemme i sine egne lamper.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094