Kritik: Indgreb truer solcellemarkedet
Med gårsdagens politiske indgreb er solcellemarkedet er nu underkastet så stor usikkerhed, at det hindrer en fornuftig markedsudvikling, lyder kritikken fra Tekniq.
Modelfoto/Colourbox.
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
Solcelle-aftalen fra november sidste år gav ejere af solcelleanlæg op til 400 kW en afregningspris på 130 øre/kWh i 10 år for strøm leveret leveret til elnettet. En række aktører har de seneste måneder planlagt anlæg på bar mark, og omgår 400 kW-loftet ved at opdele parkerne i mindre anlæg placeret ved siden af hinanden.
Forligspartierne er nu enige om, at disse anlæg i stedet som hidtil skal have 60 øre/kWh de første 10 år og 40 øre/kWh de efterfølgende 10 år. Fælles anlæg, der etableres på jorden i 2013, vil blive afregnet med 90 øre/kWh i ti år.
Læs mere: Hul i solcelleloven lukkes med øjeblikkelig virkning.
De mange indgreb betyder dog, at solcellemarkedet risikerer at gå helt i stå. Derfor er der behov for, at regeringen medvirker til at få solcellemarkedet til at fungere igen, lyder det nu fra Tekniq.
- Dagens lovændring, der forringer mulighederne for, at landbrug kan udnytte bare marker til produktion af energirigtig solel, er blot ét af en række forhold, der i praksis betyder, at solcellemarkedet får endnu sværere vilkår, siger Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør i Tekniq.
Usikkerhed skader markedet
Tekniq har den 20. marts afsendt et brev til klima- energi- og bygningsminister Martin Lidegaard og Erhvervs- og Vækstminister Annette Vilhelmsen, hvor Tekniq gør opmærksom på netop disse problemstillinger.
- Det danske solcellemarked lider i forvejen under stor usikkerhed efter den politiske aftale om nye solcelleregler i november måned 2012. Markedet for små solcelleanlæg er næsten gået i stå, og der er fortsat så mange uafklarede spørgsmål om større solcelleanlæg, at nye solcelleanlæg kun igangsættes i meget lille omfang. Vi vil derfor stærkt opfordre til, at de udestående spørgsmål meget snart afklares, siger Niels Jørgen Hansen og fortsætter:
- For eksempel lagde minister med lovændringen i november op til, at der skulle være bedre vilkår for kommuner, boligforeninger og fællesanlæg i for eksempel landsbysamfund. Men i praksis er det ikke muligt endnu, fordi der stadig ikke er nogen afklaring af, under hvilke regler det kan ske, og det er ganske simpelt ikke hensigtsmæssigt. Hverken i forhold til branchen, forbrugerne eller regeringens egne målsætninger på energiområdet, siger Niels Jørgen Hansen.
Det skal der skabes klarhed omkring:
Tekniq har opstillet de konkrete problemstillinger, som branchen står over for lige nu, fordi der endnu ikke er nogen afklaring:
1. EU statsgodkendelse: Så det med sikkerhed vides, at man kan få den i loven beskrevne afregning for solcelle-el.
2. Der udestår stadig en bekendtgørelse, som fastlægger under hvilke selskabsforhold m.m., kommunerne kan anvende solceller på kommunale bygninger.
3. Boligselskaberne: Der udestår stadig ændringer i bekendtgørelser m.m., der sikrer, at almenboliger og andre udlejningsbyggerier kan anvende solceller under rimelige vilkår.
4. Fællesanlæg: Reglerne skal fastlægges i bekendtgørelse eller lignende, som gør det muligt at opsætte fælles solcelleanlæg for landsbylaug mm.
5. Store anlæg: Der er i øjeblikket usikkerhed om muligheden for at bygge store solcelleanlæg. Dels muligheden for at placere flere solcelleanlæg på samme matrikel, dels usikkerheden hos kommunerne om, hvilke krav de skal stille til solcelleanlæg, som placeres i landzoner.
6. Nettariffer m.v.: Netselskaberne har stadig ikke endeligt fastlagt abonnement og tarifregler for at tilslutte solcelleanlæg til elnettet. Det er en meget væsentlig begrænsning i muligheden for at sælge specielt større solcelleanlæg.
