Boliger til 9. sals højde
Etagerne tre til ni i den gamle silo på Åstrupvej i Hjørring skal ombygges til boliger, hvis det står til siloens ejer.
Bag boligplanerne for de øverste etager af den ombyggede silo står ejeren, Flex Invest Ejendomme A/S.
Projektet kræver dispensation fra lokalplanen, men den skulle Hjørring Kommune være klar til at give:
- Det har vi ingen problemer med, og Vækstcenter Nord, der har de nederste etager er også indforstået, udtaler næstformand i teknik- og miljøudvalget i Hjørring, Ole Ørnbøl, til Nordjyske Stiftstidende.
Ombygningen til boliger, som efter planen også skal indebære etablering af altaner, vil ske løbende.