23948sdkhjf

Milepæl for et asbestfrit Europa

BAT-Kartellet glæder sig over, at EU har vedtaget et nyt initiativ, der bringer medlemslandene et stort skridt nærmere et asbestfrit miljø.
Med et overvældende flertal sagde de europæiske parlamentarikere den 14. marts 2013 ja til et initiativ om asbest. Initiativets mål er et asbestfrit Europa og at motivere EU og medlemslandene til at kortlægge, hvor der findes asbest, så asbesten kan fjernes på en sikker måde.

- Asbest er et alvorligt problem i byggebranchen, og bygningsarbejdere risikerer stadig at blive udsat for asbest, fordi asbesten ikke er kortlagt, forklarer formanden for arbejdsmiljøudvalget i BAT, Jørn Erik Nielsen.

Han og BAT-Kartellet hilser Europa-Parlamentets initiativ velkomment, for udfordringen er stor. Ifølge en EU-rapport er asbest årsag til 20-30.000 dødsfald årligt inden for EU.

- Europa har taget et syvmileskridt med Europa-Parlamentets initiativ om asbest. Netop kortlægning af asbest er vigtig. Uden viden om, hvor asbest forekommer, er det umuligt at beskytte sig. Mange ved heller ikke, hvad de skal gøre, når de støder på asbest – det gælder ikke mindst de unge, lyder det fra Jørn Erik Nielsen.

Danmark var blandt de første, der forbød asbest. Nu er tiden inde til at gå skridtet videre og at fjerne asbesten på en sikker måde, mener BAT, der foreslår, at Danmark gør op med fortidens synder og udvikler en national handlingsplan om asbest:

- Vi ved godt, at et asbestfrit Danmark ikke nås på kort tid, men lad os starte med at kortlægge asbest i de offentlige bygninger og lægge en slagplan for, hvordan asbesten dér fjernes på en sikker måde. Det er også oplagt at vide, om der er asbest i private bygninger, når de sættes til salg, slutter formanden for arbejdsmiljøudvalget i BAT.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079