23948sdkhjf

Aftale om ny Storstrømsbro i hus

Forligskredsen bag ”En grøn transportpolitik” har indgået en aftale om en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro inklusiv cykel- og gangsti over Storstrømmen.
Parterne bag aftalen nåede tirsdag til enighed om at afsætte 224 mio. kr. til projektering af broen frem til vedtagelse af anlægslov. Dermed er en ny Storstrømsbro kommet et stort skridt nærmere en realisering:

- Vi får nu skudt etableringen af en ny Storstrømsbro i gang. Det er en vigtig beslutning, fordi Storstrømsbroen udgør en central del af korridoren mellem København og Tyskland, som i de kommende år vil blive væsentligt styrket med Femern Bælt-forbindelsen og den nye jernbane mellem København og Ringsted, siger transportminister Henrik Dam Kristensen.
Aftalen vækker glæde i Fonden Femern Belt Development, fordi det er med til at fjerne et usikkerhedsmoment i forhold til selve Femern Bælt-forbindelsen:

- Vi har nu en aftale, der betyder, at de 300 mio. kr. til projektering og VVM-undersøgelser er på plads. Det skaber tryghed både for Storstrømsbroen og Femern Bælt-forbindelsen. Med vækstplanen – der betyder fremrykning af nogle af Femern Bælt-forbindelsens anlægsarbejder – og dagens aftale, er vi med ét slag gået fra en ’før-periode’ til endelig at komme i gang med selve anlægsarbejdet. Nu kan vi for alvor sige, at byggeriet går i gang i 2013. Det er rigtigt gode nyheder i en tid, hvor erhvervslivet i regionen har haft svært ved at holde hjulene i gang, siger formand Svend Erik Hovmand.

En ny kombineret vej og dobbeltsporet jernbanebro inklusiv cykel- og gangsti har en skønnet anlægsudgift på 3.991 mio. kr. I 2014 vil forligskredsen tage endelig stilling til den resterende finansiering. At der er indgået et delforlig skyldes blandt andet, at det giver mulighed for at ansøge søge om TEN-T (det transeuropæiske transportnet) om støtte til projektet.

Byggeriet indledes efter planen i 2018, og broen ventes klar til brug senest ultimo 2021.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094