23948sdkhjf

Vil optimere service til erhvervslivet

Et nyt erhvervsserviceteam skal styrke erhvervslivet i Randers Kommune. Flere tiltag er på vej.
Randers Kommune vil optimere sin service overfor erhvervslivet. For at blive klogere på erhvervslivets behov, har kommunen fået fortaget en analyse af det lokale erhvervslivs tilfredshed med service og sagsbehandling i kommunen.

Analysen er udarbejdet af Epinion, der har spurgt 153 virksomhedsledere i Randers om deres opfattelse af kommunens erhvervsservice. Imens halvdelen af lederne er enten tilfreds eller meget tilfreds med både samarbejdet og dialogen med kommunen, er der en andel på ni procent, som er decideret utilfredse. Og det vil kommunen have lavet om på.

Ifølge direktør for Miljø og Teknik i Randers Kommune, Lene Andersen, peger analysen på, at det er kvaliteten og informationen frem for tiden i sagsbehandlingen, som har størst betydning for virksomhedernes tilfredshed.

Mere dialog med erhvervslivet
I den kommende tid er kommunens erhvervsservice-team, der gik i luften for et par uger siden, på rundtur til forskellige virksomheder og erhvervsnetværk for at præsentere sig selv og fortælle om, hvad de kan hjælpe med.

Det nye erhvervsservice-team, er den indgang, der fremover kan hjælpe virksomhederne hele vejen rundt. I stedet for at virksomhederne skal opleve, at de bliver kastet rundt mellem flere forskellige afdelinger, kan de nu vælge at henvende sig et sted, nemlig til erhvervsservice. Dialogen mellem teamet og virksomhederne skal også være med til at gøre kommunen klogere på, hvad virksomhederne har brug for.

- Vi kan ud fra erhvervsanalysen se, at mange virksomheder ikke har kendskab til den brede palet af tilbud, som kommunen og vores eksterne samarbejdspartnere rent faktisk kan tilbyde dem. De forskellige tilbud om vejledning, rådgivning, udviklingstiltag og kompetenceudvikling skal være mere synlige. Og der er dialogen med virksomhederne den første forudsætning, siger kommunens erhvervschef Dennis Jensen.

Løbende arbejde med udbudsområdet
Analysen viser også, at virksomhederne ikke er tilfredse med den måde de kommunale udbud og indkøb foregår på. Randers Kommune arbejder derfor hele tiden på at blive skarpere på dette område.

Det sker blandt andet ved at prioritere lokale leverandører, såfremt disse kan matche prisudbuddet. Ligeledes vil kommunen være bedre til at informere det lokale erhvervsliv om aktuelle udbud og kommunens udbuds og indkøbspolitik.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094