Uenighed bremser hotel og servicecenter
Entreprenør Brdr. Daugaard Pedersen trækker sig fra et projekt med bl.a. et 4.000 m² hotel og minimarked ved Rønnede.
Det skriver SN.dk.
Projektet omfattede fastfood restauranter, en tankstation med butik på op til 500 m², samt et hotel på op til 4000 m² med konferencefaciliteter.
Strid om økonomien
Tilbuddet på projektet, som altså nu er trukket tilbage, kom fra Brdr. Daugaard Pedersen. Entreprenørfirmaet ønsker ifølge sn.dk ikke at blive del af en konflikt mellem to samarbejdspartnere fra udviklingsselskabet WK Byg ApS, som står bag Stop 37-projektet.
Striden, som nu blokerer projektsalget, skulle bunde i blandt andet prisen på projektet, som ligge på omkring 40 mio. kr.
Lokalplanen, som banede vejen for Stop 37-projektet, blev vedtaget af byrådet i Faxe Kommune i februar sidste år.