Tre teams videre i jysk milliard-projekt
Enemærke & Petersen, Jørgen Friis Poulsen og MT Højgaard står i spidsen for de teams, der er gået videre i konkurrencen om et meget ambitiøst energirenoveringsprojekt.
Forud er gået et rammeudbud, hvor tre teams netop er blevet udvalgt til at byde på et antal miniudbud, hvoraf energirenoveringen i Tilst altså bliver den første.
De tre teams:
• Enemærke & Petersen, Arkitema,
Nova5, Rambøll.
• Jørgen Friis Poulsen, GPP Arkitekter,
Midtconsult, Bjerg Arkitektur,
Rosseels Tegnestue.
• MT Højgaard, Rubow Arkitekter,
Pluskontoret, Møller & Grønborg,
Niras, Scandi Byg,
Niels Haldor Bertelsen.
Industrialiseret tankegang
• Enemærke & Petersen, Arkitema,
Nova5, Rambøll.
• Jørgen Friis Poulsen, GPP Arkitekter,
Midtconsult, Bjerg Arkitektur,
Rosseels Tegnestue.
• MT Højgaard, Rubow Arkitekter,
Pluskontoret, Møller & Grønborg,
Niras, Scandi Byg,
Niels Haldor Bertelsen.
Baggrunden for det fælles udbud er en række boligorganisationers ønske om at sætte en ny dagsorden for bedre, hurtigere og billigere energifacaderenoveringer. En bred skare af personer, virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner inden for det byggende miljø har været inddraget i udviklingen af udbuddet, dets grundlag og kravspecifikationer.
Ambitionsniveauet er højt og deltagerne er blevet ’tvunget’ ind i et innovationsforløb, hvor de på baggrund af en industrialiseret tankegang skal samarbejde på nye måder. Deltagerne er blevet stillet over for vidtgående krav om brug af digitale værktøjer, og tvunget til intern og ekstern læring og videndeling.
Udfordringen var også, at det innovative forløb skulle synkroniseres med den komplekse opgave det i sig selv er at gennemføre storskala renovering af beboede boligblokke med det dertil hørende almene beboerdemokrati, økonomiske rammer, love og spilleregler.
Udfordringen tages op
Udbyderne har været meget spændte på, i hvilket omfang man fra de udførendes side har ønsket at involvere sig i en så krævende proces – både med hensyn til nytænkning og med hensyn til ressourcer. Det viste sig imidlertid allerede ved prækvalifikationen, at mange velkvalificerede teams var parate til at tage udfordringen op.
Seks stærke og tværgående teams har været i spil til rammeudbuddet, og i forbindelse med bedømmelsen har det været bekræftende for udbyderne at opleve, hvor engageret og indlevende de enkelte teams er gået til opgaven. Ved præsentationerne kom det tydeligt frem, at alle teams har set opgaven som en stor udfordring, men også som et incitament til at arbejde i en integreret og interaktiv proces for at opfylde rammeudbuddets krav.
Helt konkret er det lykkedes at danne en platform for det videre samarbejde, og både med tanke på renovering og nybyggeri er der nu skabt mulighed for, at byggeriet kan blive bedre, hurtigere og billigere:
- Det har været en stor fornøjelse at se, hvordan tanker om en langt større industrialisering af renoveringsprocessen nu er blevet samlet op af rådgiver-, produktions- og montageled til fremme af industrialiseret byggeri. Tilmed har det vist sig, at progression og logistik kan udføres med tilsvarende smidige processer, med et forhåbentlig langt bedre, hurtigere og billigere byggeri – til gavn for beboerne, men i høj grad til gavn for samfundet, siger projektleder Per Kinly fra AL2bolig.
Næste skridt for de tre teams
I maj er AL2bolig klar med det første miniudbud – de 830 boliger i Langkærparken. Udbuddet omfatter energifacaderenovering, nye køkkener og badeværelser samt indvendige installationer og etablering af tilgængelighedsboliger i fire blokke. Den forventede byggestart er primo 2014.
Sideløbende hermed får udearealerne et løft, der etableres et aktivitetsstrøg og et nyt aktivitetshus bliver opført.
FAKTA
Rammeudbuddet har anvendt metoderne i udviklingsprojektet Bedre, billigere og hurtigere energifacaderenoveringer af etageboliger. Dette projekt er finansieret af Ministeriet for By, bolig og landdistrikter og i praksis udviklet af AL2bolig.
Projektet findes på www.denalmeneforsoegspulje.dk under ministeriets udviklingsprojekter.
Af væsentlige konkrete resultater i projektet kan bl.a. nævnes:
• En bedre forståelse for hvilke udfordringer og hvilke bekymringer forskellige faggrupper har.
• Forståelse for det mulighedsrum, hvor smart tænkning opstår.
• Større forståelse af designcirkler og interative processer = nye samarbejdsformer.
• Konkrete oplevelser af integreret samarbejde mellem byggeriets parter.
• Stor respekt for den læring, der opstår i processen.
• Fælles designrum for innovative processer og produkter.
• Nye tanker om forskellige arkitektoniske, tekniske, energimæssige, indeklimamæssige og processuelle løsninger.
• Nye tanker om skånsom behandling af beboerne (hurtig gennemførelse, få gener, ingen genhusning, mange valgmuligheder).
Læs dommerbetænkningen på www.AL2bolig.dk under rammeudbud.