23948sdkhjf

Roslev ansætter nye direktører

Den 1. maj tiltræder Jørn Christiansen som ny afdelingsdirektør for Roslev Trælasthandel i Skive. Han afløser Magnus Damgaard, der skal lede Roslevs nye Aarhus-afdeling.
Efter mere end 23 år som afdelingsdirektør siger Magnus Damgaard farvel til Roslev Trælasthandel i Skive for i stedet at tiltræde en tilsvarende stilling i Roslevs nye Aarhus-afdeling.

Magnus Damgaard har været afdelingsdirektør i Skive siden etableringen i 1989. Her har han stået i spidsen for opbygningen af en af de største trælaster i Danmark med opkøb af Anco, Skive og sammenlægningen med Roslev afdelingen som de største milepæle.

- Det bliver en markant styrkelse at få en så dygtig og kompetent afdelingsdirektør til at stå i spidsen for Aarhus-afdelingen. En som ved, hvad det kræver at opbygge en ny og stærk afdeling, siger adm. direktør Jørgen S. Hansen.

Gammel kending
Ny afdelingsdirektør i Skive bliver Jørn Christiansen, 45 år. Han kommer fra en stilling som adm. direktør hos Moland A/S og HBC A/S i Skive, hvor han gennem de seneste 14 år har skabt særdeles flotte resultater.

- Jørn Christiansen har tidligere været ansat i vores Holstebro-afdeling som salgschef, så udover at Jørn Christiansen er særdeles dygtig og kompetent, har han også et indgående kendskab til såvel medarbejdere som kunder. Jeg er sikker på, at vi med disse skridt står rigtig godt rustet til en spændende fremtid, siger Jørgen S. Hansen.

Overgangen vil blive markeret med en goddag- og farvel-reception i Skive fredag d. 3. maj 2013 kl. 13:00-16:00.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078