Adserballe & Knudsen omdanner fredet bygning
Over de kommende fem måneder omdannes det tidligere Radiohus i København til Nationalmuseets nye musikmuseum. Opgaven er lagt i hænderne på Adserballe & Knudsen.
- Fagentreprisen på musikkens nye hus er med 10 mio. kr. nok den største enkeltdel i den omfattende renovering og indretning. Vores håndværkere indretter kontor, bibliotek+ mediatek, undervisningslokaler og et stort udstillingsområde på de tre etager, der udgør 1.632 m², fortæller siger projektleder Dennis Kensø, Adserballe & Knudsen.
- Bygningen er fredet, tegnet af Vilhelm Lauritzen, så det er en spændende men også krævende opgave at indrette det nye. Men vi har erfaring fra andre fredede bygninger blandt andet fra totalrenoveringen af Arbejdermuseet, fortsætter han.
Levende musik og historiske samlinger
Tømrerentreprisen omfatter nye gulve, vægge, lofter mm samt montering af inventar. Arbejdet indledes i februar og forventes afsluttet i august. Musikmuseet tager de nye lokaler i brug sidst i 2013.
- Udfordringen er tidsplanen og at sikre den gode lyd, som er så afgørende for museets publikum, siger Dennis Kensø.
En særlig del af udstillingsområdet indrettes til ”Klangrum” – et fristed, hvor både børn og voksne har mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige musikinstrumenter. Levende musik bliver blandet med de historiske samlinger af instrumenter, så publikum får en totaloplevelse. Af hensyn til museets andre gæster og personale opbygger håndværkerne en lydisolering til den store musikmedalje.
Lofter, vægge og gulv i klangrummet lydisoleres med en speciel opbygning afsluttende med akustikpudslofter.
Det tidligere Radiohuset er musikkens nye hus. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium anvender allerede en del af huset. Renoveringen omfatter en fire etagers bygning ud mod Worsaaesvej.
Adserballe & Knudsen skal desuden indrette og drive bygepladsen for alle entreprenører på ombygningen med skurvogne, stillads, elevatorhejs m.m. i hele byggeperioden.