23948sdkhjf

Succes via tæt leverandørsamarbejde

Fremtiden ser lys ud for det unge Ballerup-firma Lund Gulve. På fire år er firmaet vokset fra 2 til 5 medarbejdere. Et tæt samarbejde med produktleverandøren Ardex tilskrives en stor del af successen.
Hvordan skaber man som ung, nystartet håndværker en succesfuld virksomhed midt i den værste krise, byggebranchen har oplevet i årtier? Martin Lund, 28 år og indehaver af Lund Gulve fra Ballerup, er ikke i tvivl: Det handler om at have et tæt samarbejde med sin produktleverandør.

- I dag er det alfa og omega at kunne levere tingene til den aftalte tid, og det kræver, at man kender de produkter, man anvender, og kan stole på deres kvalitet. Vi har haft stort udbytte af vores samarbejde med Ardex, netop fordi de går usædvanlig langt for at give ordentlig rådgivning om de produktløsninger, vi bruger. Vi kan derfor være med på de store projekter, selv om vi er et lille firma, forklarer Martin Lund.

Danmarksmester som lærling
Martin Lund startede Lund Gulve i 2008 som en udløber af sin fars gamle firma, og selv om han kunne trække på faderens erfaring og overtog nogle af de gamle kunder, var generationsskiftet alligevel en ny begyndelse for den unge håndværker.

I starten var de kun to ansatte, men på grund af ordretilgangen er staben siden vokset til i dag fem mand.

De er i øjeblikket i gang med at renovere 2.500 m2 kontorlokaler og laboratorier fordelt på 5 etager på August Krogh Instituttet, der er en del af Københavns Universitet. Martin Lund fortæller om firmaets udvikling:

- Det er gået rigtig stærkt, og da vi for nogle år siden besluttede at tage en lærling ind, var skolen i starten faktisk ikke sikker på, om det kunne lade sig gøre, fordi vi var så unge og nye. Men vi fik lov til sidst, og da vores lærling så gik hen og vandt titlen som ”Danmarks bedste gulvlægger” ved DM i Skills 2012, var det virkelig et rygstød.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078