Kamp om tredobbelt skoleopgave
Københavns Kommune ønsker at udvide og renovere tre skole i Brønshøj, Valby og København SKirsebærhaven og Amager. Syv teams er prækvalificeret til det store projekt.
På hver af skolerne skal der etableres et nyt skolespor - 0. til 9. klasser - med tilhørende skolefritidsordning. Derudover forventes det, at der skal udføres helhedsorienteret renoveringsarbejde på hver skole. Skoleudvidelserne forventes afsluttet i 2016/17 og renoveringsarbejderne ventes afsluttet i 2017/18.
De samlede anlægsudgifter for hver skole skønnes i udbudsteksten at ligge i intervalllet 70 mio. kr. til kr. 250 mio. afhængigt af omfanget af renoveringsarbejdet. For udvidelsen med et spor og tilhørende skolefritidsordning vurderes anlægsudgifter at være mellem 70 mio. kr. og kr. 150 mio. pr. skole.
Syv stærke teams er nu blevet prækvalificeret til opgaverne.
Der er tale om:
- NIRAS,
- Henning Larsen Architects,
- Arkitema Architects,
- NORD Architects,
- C. F. Møller
- JJW ARKITEKTER
- Tegnestuen Vandkunsten, som er i et team bestående af COBE, Marianne Levinsen Landskab, Orbicon og Learning Spaces