23948sdkhjf

Mikkelsen & Andersen konkurs

Middelfart-firmaet, som tidligere har haft op mod 50 ansatte, er blevet erklæret konkurs.
Det skriver Fyens.dk.

Ifølge avisen var det firmaets ejer gennem de seneste år, Dennis Hoffmann, der begærede selskabet konkurs.

- Kassekreditten var brugt op. Og uden likviditet og egenkapital har det været umuligt for Dennis Hoffmann at fortsætte driften, siger kurator Ole Clausen om konkursen i Mikkelsen & Andersen A/S.

Gæld for cirka fem millioner
Ole Clausen oplyser endvidere, at gælden i firmaet er tæt på fem mio. kr., mens værdierne højest nærmer sig et par mio. kr. Mikkelsen & Andersen havde ved konkursen ca. 10 medarbejdere, men tidligere har der været op mod 50 ansatte.

Hverken Dennis Hoffmanns firma Mikkeland ApS eller hans El Tek-afdeling skulle blive berørt af konkursen.

Mikkelsen & Andersen arbejdsområder dækker ifølge firmaets hjemmeside hele spektret indenfor VVS- og el-branchen.

Ifølge Statstidende tog Skifteretten i Odense ved dekret af 18. januar 2013 Mikkelsen & Andersen A/S under konkursbehandling efter begæring modtaget den 15. januar. Kurator er advokat Ole Clausen, Andersen Partners Advokatpartnerselskab, Jernbanegade 31, 6000 Kolding.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.926