Svømmecenter foran årelang renovering
Skader på Nordfalster Svømmecenters bassiner gør det nødvendigt med en renovering, der kan strække sig over et år og potentielt løber op i fem mio. kr.
Guldborgsund Kommunes byråd afsatte sidste år 1,3 mio. kr. til renoveringen af svømmecentret. Den 30. juni i år lukkes hele centret så ned, så bassinerne kan tømmes og skaderne vurderes. Det oplyser idrætsinspektør Hans-Henrik Hansen på svømmecentrets hjemmeside.
Renoveringen påbegyndes omkring den 1. september 2013 og forventes at strække sig over et års tid – afhængig af skadernes omfang.
Kan koste fem millioner
Hvis omkostningerne til udbedringen af skader overstiger det beløb, som byrådet har afsatte til renoveringen, skal op til fornyet politisk behandling.
Medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, Jens Erik Boesen, fortæller til TV2 Øst, at der er estimater på op mod fem mio. kr. Omkostningerne for at udbedre skaderne på svømmecentret ender hos skatteborgerne, idet entreprenøren, som i sin tid stod for byggeriet i mellemtiden, er gået konkurs.