23948sdkhjf

Små virksomheder slipper billigere i revision

Ny lov gør det muligt for mindre virksomheder at erstatte revisionen af årsregnskabet med en udvidet gennemgang. Dansk Byggeri roser tiltaget.
Revisionspligten er blevet lempet, og det betyder, at der er penge at spare for mindre virksomheder.

Virksomheder med en nettoomsætning på under 72 mio. kr., en balancesum på under 36 mio. kr. og under 50 ansatte kan nu skifte revisionen af virksomhedens årsregnskab ud med en udvidet gennemgang. Også holdingselskaber er omfattet af loven. Det vedtog folketinget inden jul.

- Det er positivt, at der endelig kommer et lovforslag, der gør det billigere at være virksomhed. Det er sjældent det sker, så det glæder vi os over. Mange af byggevirksomhederne er netop små og mellemstore virksomheder, så der er mange af dem, der får glæde af det, siger udviklingschef i Dansk Byggeri, Jørn Jensen.

Skal hurtigt beslutte sig
En udvidet gennemgang af årsregnskabet svarer ifølge revisionsselskabet Deloitte til det nuværende review suppleret med nogle få yderligere handlinger. Hvor meget den enkelte virksomhed kan spare afhænger af aktivitet, balancesammensætning osv. Deloitte anbefaler alle virksomheder, der opfylder beløbsgrænserne, at vælge den nye mulighed.

- Vi mener, at virksomhedernes årsregnskab med en revisorerklæring om udvidet gennemgang har en høj troværdighed. Vi anbefaler dog, at ledelserne inden en beslutning om erstatning af revision med udvidet gennemgang, overvejer om virksomhedens interessenter kan acceptere det - ikke mindst banken. Tag dialogen nu og inddrag gerne virksomhedens revisor i den, siger statsautoriseret revisor Thomas Frommelt fra Deloitte.

Loven har virkning per 1. januar 2013, og derfor skal beslutningen om en erstatning af revision med udvidet gennemgang vedtages på førstkommende ordinære generalforsamling, så de nye regler har effekt for selskaber med regnskabsår, der påbegyndes efter 1. januar 2013. De små virksomheder, der indtil nu har haft mulighed for helt at fravælge revisionen, kan fortsat anvende det regelsæt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11