Ny aftale til Intego
Intego har indgået en samarbejdsaftale med firmaet Vitros, som producerer vitamin- og mineralblandinger til husdyr.
Hvis et gear havarerer, tager Vitfoss straks kontakt til den nye samarbejdspartner, som lægger vejen forbi for at besigtige skaderne.
- Vi betragter det som vores vigtigste opgave at præsentere en løsning, som er både effektiv og rentabel for vores kunde, fortæller Lars Peter Jørgensen, afdelingsleder hos Intego.
Det betyder, at flere forskellige faktorer skal afvejes, inden det besluttes, hvorvidt et gear skal udskiftes eller repareres. Eksempelvis leveringstid på den pågældende type gear, skadens omfang, og et produktionsstops varighed ved en reparation.
To nye gear på én dag
Integos montører har netop udskiftet to gear, der var tæt ved at havarere, og det foregik under et planlagt produktionstop. Udskiftning og test tog blot én dag, og så var produktionen på max kapacitet igen.
De to havarerede gear tog Intego med retur til en grundig gennemgang, og det har efterfølgende resulteret i en besparelse hos Vitfoss.
- Intego foreslog os at lave en vurdering af, hvorvidt det kunne betale sig at renovere de to brugte gear. Det viste sig i dette tilfælde at være en yderst rentabel løsning, og det betyder, at vi dels har sparet penge, og dels har gear på lager, som kan anvendes i forbindelse med fremtidige nedbrud, fortæller Claus Schmidt, værkstedschef hos Vitfoss.