Ny kvinde i spidsen for Gesten-firma
Louise Lyhne overtager Gesten Malerforretning når Ejnar Hansen går på efterløn.
- Jeg er glad for at være tilbage i virksomheden og allerede nu har kunderne taget positivt imod mig, siger Louise Lyhne til avisen.
Hun blev udlært i 2003 og har små 10 års erfaring i malerfaget.
Firmaet udfører opgaver for private, offentlige institutioner og erhverv samt facade- og beton renovering. Arbejdet udføres på både reparationer, renoveringer og nybyggeri.