Bygma ændrer strategi i Køge
Fremover skal der udelukkende satses på salg til håndværkere, og derfor lukker man nu byggemarkedet for private kunder.
Byggemarkedet lukker den 31. januar, og primo marts 2013 slår Bygma dørene op for en mere fokuseret forretning, hvor vareudbud og logistik vil være indrettet med henblik på det professionelle kundesegment.
Fra foråret 2013 vil Bygma Køge udelukkende servicere sine kunder fra en trælastafdeling og en håndværkerbutik. Det understreges dog, at private kunder fortsat vil have mulighed for at handle i butikken.