23948sdkhjf

Endnu flere håndværksmestre skal opgraderes

Gode erfaringer fra det første hold efteruddannede energihåndværkere, får Faaborg-Midtfyn og Odense til at samarbejde om at efteruddanne flere håndværksmestre.
Faaborg-Midtfyn kommune er nyeste partner i det offentlig-private partnerskab Grøn erhvervsvækst, og derfor er det første gang at efteruddannelsen ”Bliv Mester i Energi” kommer kommunens håndværkere til gavn. Det skaber naturligvis forventninger til fremtiden.

-Vi ser frem til at kommunens håndværksmestre får mulighed for at udvikle deres forretning inden for energi til gavn for både beskæftigelsen og den grønne vækst. Jeg forventer mig meget af samarbejdet med Grøn Erhvervsvækst. Dels forventer jeg, at vi kan finde besparelser på det kommunale budget, men også, at vores partnerskab i Grøn Erhvervsvækst vil være med til at fremme energirenovering af private boliger i vores kommune, siger borgmester Hans Jørgensen fra Faaborg-Midtfyn kommune.

Travlt for de energi-uddannede
For Odense kommune er det anden gang at efteruddannelsen afvikles, og det er ikke uden grund at succesen gentages.

- Efter at det første hold på 27 håndværksmestre blev uddannet i foråret, har de haft rigtig travlt, og nu er der brug for at få efteruddannet flere, der kan tage hånd om de mange energiopgaver. Det er vigtigt, at det offentlig og private står sammen for at sætte gang i markedet for energiforbedringer, og der skal være mestre, der har den fornødne viden til at vækste og løfte opgaverne. Derfor er vi rigtig glade for at indlede et samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune, det styrker erhvervslivet, siger Steen Møller, Rådmand, By- og Kulturforvaltningen, Odense kommune.

Store resultater ved fælles indsats
Det skaber resultater, når offentlige og private står sammen. Det vidner de seneste opadgående tal for jobskabelse i Grøn erhvervsvækst regi om. Nu melder de involverede partnere, håndværksmestre og samarbejdsparter om 130 nye, grønne job inden for energieffektivisering i byggeriet.

Senest har Grøn erhvervsvækst partnerskabet vundet den eftertragtede CSR Public-Private Partnership pris for indsatsen med bæredygtig jobskabelse. Det betyder ikke, at der skal hviles på laurbærrene og derfor kommer endnu et hold af håndværksmestre på skolebænken. Det glæder Fjernvarme Fyn og IBC (International Business College), der bl.a. er med til at stå for indholdet på uddannelsen.

-Vi går gerne foran og underviser på håndværkeruddannelsen, udtaler Direktør Jan Strømvig , Fjernvarme Fyn. Det er en fælles opgave, at energiforbruget i Danmark reduceres. Derfor er det vigtig at dele viden på energibesparelsesområdet. Det er i sidste ende til gavn for de kunder, der ønsker at energirenovere. Samtidig ønsker vi at udvikle samarbejdet med håndværkerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078