23948sdkhjf

Konkurrencen om daginstitution ved Glyptoteket afgjort

Vinderen i konkurrencen om en ny daginstitution ved Glyptoteket er fundet. Det blev Vandkunsten med EKJ Rådgivende Ingeniører som samarbejdspartnere.
Et enigt vurderingsudvalg peger på Tegnestuen Vandkunstens forslag, som det af de fem der bedst besvarer opgaven med at opføre en ny daginstitution med plads til fem børnegrupper.

Institutionen på ca. 850 m2 får prominente naboer som Glyptoteket, Politigården og Tivoli.

Vinderforslaget løser ifølge vurderingsudvalget både de funktionelle, pædagogiske og arkitektoniske udfordringer på en overbevisende måde.

Styrken ligger i hovedgrebet
- Forslaget vidner om en grundig analyse af grunden samt respektfuld tilgang til opgaven. Forslagets hovedidé er klar, og tager naturligt afsæt i lokalområdets urbane kontekst. Daginstitutionen udføres som en relativ smal bygning, der placeres nord på grunden, langs ved Glyptoteket. Herved skabes der plads til et større legeareal mod sydøst i direkte forlængelse af det eksisterende haveanlæg. Institutionen trækkes tilbage fra Tietgensgade, hvorved der skabes en mindre byplads – en gestus til byen. Mod vest spænder bygningen hele byggegrunden ud og fastlåses således til den eksisterende havemur mod det tidligere Rudolph Berghs Hospital, fremhæver vurderingsudvalget bl.a. om vinderforslagets hovedidé og tilføjer:

- Den brede bygning mod Tietgensgade fungerer endvidere som støjbuffer mod den meget trafikerede gade. Forslaget skaber således en markant afslutning af storkarreen.

I forhold til funktion peger vurderingsudvalget på, at vinderforslaget har en klar og motiveret zoneinddeling af institutionen med den smalle bygningskrop, væksthuset og det sydvendte haveanlæg. Og om vinderforslagets funktion og arkitektur udtaler vurderingsudvalget:

- Forslagets styrke ligger primært i det overordnede hovedgreb samt den sikre tilgang til og løsning af institutionens plandisponering. Grupperum, fællesrum, personalerum og udearealer placeres indbyrdes pragmatisk og overbevisende, dels i forhold til funktion, dels i forhold til grundens umiddelbare kvaliteter og udfordringer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066