Skjøde bygger igen på SDU
På Syddansk Universitet (SDU) i Odense er entreprenørvirksomheden H. Skjøde Knudsen del af en om- og udbygning af klasselokaler og et bibliotek.
Det oplyser entreprenørvirksomheden på sin hjemmeside.
Projektet har et samlet entrepriseareal på 8.075 m2 fordelt med ombygning af 6.715 m2 og tilbygning på 1.360 m2.
Klares i to etaper
Herudover istandsættes og nyetableres holdlokaler til undervisnings brug for Syddansk Universitet, ligesom der indrettes lokaler for studenterorganisationer i det eksisterende biblioteksområde.
Byggeriet løber i to omgange. Fra november 2012 til oktober 2013 og igen fra april 2014 til september 2014.
Skjøde har tidligere været fagentreprenør på byggeriet af SDUs byggeafsnit OU 37,2, som indeholder laboratoriefaciliteter med birum og tilhørende kontorer.