23948sdkhjf

Stor interesse for udvidelse af Frederikshavn Havn

Interessen for planerne om udvidelsen af Frederikshavn Havn for en halv mia. kr. var stor ved et borgermøde om det omfattende projekt.
I Frederikshavn har kommunen modtaget en anmeldelse om en udvidelse af Frederikshavn Havn til ca en halv mia. kr. I den forbindelse havde Frederikshavn Kommune og Kystdirektoratet inviteret til borgermødet i samarbejde med Frederikshavn Havn og COWI.

John Christensen, formand for plan og miljøudvalget bød velkommen til mødet. I sin introduktion fremhævede han havnens betydning for Frederikshavn Kommune og kom ind på, at Flådestationen og virksomhederne på havnen genererer ca. 30 procent af kommunens skattegrundlag. Samtidig er over 7.000 beskæftigede indenfor den maritime sektor i kommunen, heraf de 4.500 tilknyttet erhverv på og omkring Frederikshavn Havn og Flådestationen.

Baglandsareal på 330.000 m²
Bent Sømod og Poul Sørensen fra COWI præsenterede planer og skitser for udvidelse af Frederikshavn Havn, som omfatter en udvidelse af indsejlingen fra 93 m til 150 m og en forøgelse af vanddybden til minimum 12 meter. De maksimale ydre rammer for havneudvidelsen omfatter 4,7 km nye ydermoler, med et baglandsareal på 330.000 m² i etape 1.

Selve udførelsen af havneudvidelsen vil ske i etaper, og den første etape forventes at være klar i midten af 2016.

Udvidelse bygger på reel interesse
Ved mødet var der blandt andet kommentarer fra de fremmødte i forhold til havnens satsning på genvinding/ophugning af skibe og offshore, og der blev spurgt til, om der er foretaget en markedsundersøgelse i forhold til konkurrerende havne indenfor offshore. Til dette svarede Frederikshavn Havns adm. direktør Mikkel Seedorf Sørensen:

- Havneudvidelsen bygger på en reel efterspørgsel, som er konstateret både hos havnens nuværende kunder og potentielle kunder. Vi må i øjeblikket sige nej til flere ordrer, fordi vi ikke har pladsen og dybden, lød det fra Mikkel Seedorff Sørensen.

Fakta om havneudvidelsen
Frederikshavn Kommune har modtaget en anmeldelse om udvidelse af Frederikshavn Havn.

Projektet omfatter i hovedtræk følgende elementer:
• En udvidelse af havneindsejlingen fra de nuværende 93 m til ca. 150 m
• En forøgelse af vanddybden fra de nuværende 8 m til minimum 12 m
• Nyt baglandsareal på ca. 900.000 m2, der på sigt skal anvendes til havnerelaterede virksomheder
• Opstilling af op til 7 vindmøller med en højde på op til 150 m. Vindmøllerne opstilles på eller i tilknytning til ydermolerne.
• Jorddepot for modtagelse af forurenet jord.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114