23948sdkhjf

Nye regler for byggevarer i kontakt med drikkevand fra april

VA-godkendelsesordningen erstattes d. 1. april 2013 af den nye ”Godkendelsesordningen for byggevarer godkendt til drikkevand”, som også omfatter en ny mærkning.
Energistyrelsen og Fødevarestyrelsen har udarbejdet et notat, der videreformidles af brancheorganisationen TUN, med information til virksomheder, som markedsfører og sælger produkter der udgår af VA-godkendelsesordningen og overgår til Fødevarestyrelsens regler og kontrol.

Godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand - i dag benævnt VA-godkendelsesordningen - erstattes den 1. april 2013 af en ny godkendelsesordning for byggevarer i kontakt med drikkevand.

Den nye ordning kommer til at hedde ”Godkendelsesordningen for byggevarer godkendt til drikkevand”, mens navnet for det kommende sekretariat vil være ”Sekretariatet for byggevarer godkendt til drikkevand”. Den nye ordning vil ligeledes indeholde en ny mærkning for byggevarer godkendt i henhold til ordningen, og det vil således være den mærkning, som producenter, importører m.fl. skal anvende i forbindelse med salg og markedsføring af byggevarerne.

Produkter der skal følge fødevarelovgivningen
For så vidt angår produkter omfattet af godkendelsesordningen indskrænkes anvendelsesområdet for den nye ordning. Det er en konsekvens af, at en række produkter er reguleret i anden lovgivning, hvilket i praksis vil sige fødevarelovgivningen. Produkterne udgår dermed af ordningen for at undgå dobbeltregulering.

Det betyder, at kravene til disse produkters sundhedsmæssige egenskaber, og dokumentation herfor, fremover alene vil følge af fødevarelovgivningen.

Produkter der udgår af godkendelsesordningen
Alle byggevarer og produkter, der ikke er en fast del af de faste installationer og derfor typisk er placeret efter tapstedet, vil ikke længere være omfattet af ordningen. Det drejer sig f.eks. om vandbehandlingsanlæg (vandfiltre), koldt- og varmdriksautomater, isterningemaskiner, køle/fryseskabe med vandkøler osv. Sådanne produkter, der kommer i kontakt med drikkevand, vil fremover alene være underlagt Fødevarestyrelsens regler og kontrol på området fødevarekontaktmaterialer.

Læs hele notatet på: www.byggevareinfo.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078