Brasiliansk byggeboom kan være millioner værd
Brasiliens infrastruktur skal forbedres for flere milliarder kroner i disse år, og det kan den danske byggebranche lukrere på.
Brasiliens økonomi er i fremdrift, og landets BNP steg med 2,7 procent i 2011 med en forventning om at stige 1,7 procent i 2012 og omkring 4 procent i 2013.
Af Stefan Buur Hansen
Det vurderer Udenrigsministeriet i en vækstmarkedsstrategi for Brasilien, som i dag regnes for at være verdens sjette største økonomi. Byggebranchen er nemlig med til at trække den økonomiske vækst i landet.
- Byggesektoren out-performer i forhold til den gennemsnitlige vækst. Det vil den blive med, men der er nu en begrænsende faktor for endnu højere vækst, og det er mangel på kvalificeret arbejdskraft, siger Per Lerdrup Olsen, der er direktør for DI’s globale kontor i Sao Paulo, Brasilien, til Building Supply.
Han henviser til, at mens BNP i Brasilien steg med 2,7 procent i 2011, var væksten inden for byggeriet på 3,6 procent. Trods manglen på kvalificeret arbejdskraft er det forventningen, at byggeriets vækstrater holder sig højere end landets samlede BNP.
Lokalt partnerskab er vigtigt
Den brasilianske regering lancerede i 2007 et stort infrastrukturprogram rettet mod acceleration af vækst, og programmet blev fornyet i en anden fase i 2010, som forudses at indeholde investeringer i infrastrukturen på 2.400 mia. kr. frem til 2014.
Investeringerne skal foretages for at sikre den fortsatte vækst i Brasilien, men er yderligere presserende på grund af landets værtskaber for verdensmesterskaberne i fodbold i 2014 samt De Olympiske Lege i 2016.
- Denne store satsning på infrastrukturudvikling rummer et stort potentiale for danske produktleverandører og underleverandører, både inden for almindelig byudvikling, men også i relation til lufthavne, havne og veje, konstaterer Udenrigsministeriet i analysen af det brasilianske marked.
I relation til serviceydelser som for eksempel arkitekt- og ingeniørrådgivning er det brasilianske marked relativt lukket, men danske virksomheder med de rette kompetencer – særligt i relation til bæredygtighed – har gode muligheder, hvis de forfølger mulighederne i fællesskab med lokale partnere.
Læs også: Dansk byudvikling på vej til Brasilien
Fakta: Danmarks eksport til Brasilien
• Danmarks vareeksport til Brasilien var i 2011 på ca. 4,6 mia. kr. mod ca. 1,9 mia. kr. i 2000.
• Eksporten til Brasilien udgjorde sidste år en andel på knap 0,76 procent af den samlede danske eksport.
• Det er den danske regerings ambition at fordoble dansk vareeksport til Brasilien i 2016 set i forhold til vareeksporten i 2011.
(Kilde: Udenrigsministeriet)
• Danmarks vareeksport til Brasilien var i 2011 på ca. 4,6 mia. kr. mod ca. 1,9 mia. kr. i 2000.
• Eksporten til Brasilien udgjorde sidste år en andel på knap 0,76 procent af den samlede danske eksport.
• Det er den danske regerings ambition at fordoble dansk vareeksport til Brasilien i 2016 set i forhold til vareeksporten i 2011.
(Kilde: Udenrigsministeriet)
Fakta: Udfordringer ved eksport til Brasilien
• Brasilien udviser en stigende tendensen til protektionisme, og landet omgives af høje toldmure med en gennemsnitlig toldsats på ca. 13 procent, som dog kan overstige 30 procent ved særligt ”følsomme” produkter.
• En anden udfordring er kravet om, at der skal være meget høj lokal medproduktion, som kan være på helt op til 80 procent især inden for off-shore-sektoren.
• Det kan desuden være vanskeligt og dyrt at rejse kapital i Brasilien: diskontoen er 9 procent, og erhvervskunder betaler ifølge OECD i gennemsnit 31 procent i rente til bankerne, og de subsidierede lån fra den brasilianske udviklingsbank er vanskeligt tilgængelige.
(Kilde: Udenrigsministeriet)
• Brasilien udviser en stigende tendensen til protektionisme, og landet omgives af høje toldmure med en gennemsnitlig toldsats på ca. 13 procent, som dog kan overstige 30 procent ved særligt ”følsomme” produkter.
• En anden udfordring er kravet om, at der skal være meget høj lokal medproduktion, som kan være på helt op til 80 procent især inden for off-shore-sektoren.
• Det kan desuden være vanskeligt og dyrt at rejse kapital i Brasilien: diskontoen er 9 procent, og erhvervskunder betaler ifølge OECD i gennemsnit 31 procent i rente til bankerne, og de subsidierede lån fra den brasilianske udviklingsbank er vanskeligt tilgængelige.
(Kilde: Udenrigsministeriet)
