23948sdkhjf

Lys over Tingbjerg

Et lysanlæg til godt seks mio. kr. er nu på plads i Tingbjerg Idrætspark, hvor det kaster lys over Brønshøj Boldklubs hjemmekampe.
Den 10. november blev 128 lamper fordelt på fire master tændt i Tingbjerg Idrætspark, hvor ’hvepsene’ fra Brønshøj mødte Lyngby i et topopgør i 1. division.

- Det har ikke været helt let, men til sidst var der heldigvis politikere nok, der så lyset, og vi fik pengene sat af på budgettet inde på Københavns Rådhus, sagde kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev umiddelbart inden, hun trykkede på kontakten.

Det skarpe lys hjalp dog ikke hjemmeholdet lige den dag. Brønshøj tabte 0-1 til Lyngby.

Det nye lysanlæg sikrer, at Brønshøj lever op til DBUs skærpede krav til belysning, og dermed fortsat kan spille sine hjemmekampe i Tingbjerg.

Fakta
• Lysanlægget består af fire, 43 meter høje master, som med armatur vejer ca. otte ton.

• Hver mast har et armatur med 32 stk. 2000-watt-lamper fra Philips.

• I hver mast er der trukket 1.300 meter kabel.

• Københavns Kommune har bevilget seks mio. kr., og DBU Sponsorship har givet 300.000 kr. til lysanlæg og tilbehør.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078