23948sdkhjf

Holbæk Arena er på tegnebrættet

Gennem en projektkonkurrence vil Holbæk Kommune skabe rammerne for et nyt idræts- og aktivitetsområde i den nordvestsjællandske by. Vinderteamet ventes udpeget i juni næste år.
Visionen med Holbæk Arena er at afhænde en række af kommunens eksisterende og utidssvarende idrætsfaciliteter i Holbæk. I stedet skabes et nyt idrætslandskab, der giver Holbæk ’puls’ og nytænker sammenhængen mellem idræt, sundhed og bevægelse.

Arenaen skal placeres på et 42 hektar stort område i det vestlige Holbæk. Udover hovedbygning og administrationsarealer skal bebyggelsen indeholde faciliteter som svømmehal, skøjtehal, cykelhal, fodboldstadion og rekreative områder.

Hvad indeholder projektet?
Det er DGI-huse og haller, der står bag visionen for arenaen. Arkitektforeningen er konkurrencerådgiver. Konkurrencen har til formål at tilvejebringe forslag til følgende to delelementer:

1) En masterplan, der indeholder en samlet plan for Holbæk bys idrætsfaciliteter, herunder også de nødvendige infrastrukturanlæg. Det forventes, at masterplanen i hovedtræk skal omfatte en central bygning, svømmehal, skøjtehal, cykelhal, spring- og motorikhal, bevægelsessale, atletikfaciliteter, løbe- og vandreruter, lege- og danseområder, amfiteater, fodboldstadion, boldspilsbaner, tennisanlæg, BMX-bane, værksteds- og garagebygninger samt rekreative områder.

2) Forslag til udformning af projektets første faser. Dels en central bygning med foyer, café, omklædningsfaciliteter, klubzoner, kontor- og personalearealer, undervisnings- og mødelokaler, behandlerrum, styrketræningsrum mv. Dels multihaller, værksteds- og garagebygninger samt et fodboldstadion.

Om konkurrencen
Projektkonkurrencen gennemføres som en tofaset konkurrencemodel. Planen er at prækvalificere fem teams til fase 1, hvorefter 2-3 af disse går videre til den efterfølgende forhandlingsrunde i fase 2.

Projektkonkurrencen henvender sig primært til landskabsarkitekt- og arkitektvirksomheder med erfaring inden for projekter, der omhandler idræt, sundhed og bevægelse. Rådgivningsopgaven skal varetages som totalrådgivning med ét firma som totalrådgiver og eventuelt øvrige firmaer som underrådgivere.

Alle konkurrencehold, der afleverer et konditionsmæssigt forslag i overensstemmelse med konkurrenceprogrammet, modtager et vederlag på DKK 100.000 ekskl. moms. Konkurrencehold, der i fase 2 afleverer et konditionsmæssigt forslag i overensstemmelse med udbudsbetingelserne, modtager desuden et vederlag på DKK 175.000.

Tidsplan
Konkurrencen forventes gennemført inden for tidsrummet december 2012 til maj 2013 inklusive bedømmelse og forhandlingsfase. Konkurrenceperioden (fase 1) vil være på cirka to måneder. Vinderen forventes udpeget juni 2013.

Arkitektforeningen er konkurrencerådgiver gennem hele forløbet. Konkurrencens sekretær er arkitekt MAA Jesper Kock.

Fristen for at komme i betragtning til prækvalifikation er den 26.11.2012. Læs mere under Licitationer her på Building Supply
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093