23948sdkhjf

Vinderforslagene i konkurrencen om Hobro Midtby afsløres

Hvilke to af de fem forslag, som går videre til fase to af konkurrencen om omdannelsen af Hobro midtby, afsløres den 8. november.
Mariagerfjord Kommune og Realdania vil i fællesskab udvikle Hobro bymidte med et projekt, der skaber en funktionel, visuel og oplevelsesmæssig sammenhæng mellem den historiske bykerne og havneområdet, hvor en stor del af den fremtidige byudvikling forventes at ske.

Den primære udfordring i projektet er, at den tidligere gennemfartsvej, Brogade, danner en markant barriere mellem by og havn. Denne barriere skal nedtones for at udviklingsmulighederne på Hobros attraktive havneområde kan bringes ordentligt i spil.

To forslag går videre
Projektet indledes med en arkitektkonkurrence i to faser. Tyve forskellige hold af arkitekter, ingeniører og andre specialister havde søgt om at blive prækvalificerede, og fem teams er tidligere blevet udvalgt til at komme med forslag til omdannelse af midtbyen. De fem prækvalificerede teams er:

- C.F. Møller, Grontmij, Hasløv & Kjærsgaard, ÅF – Hansen & Henneberg

- Schønherr, VIA Trafik, Holscher Arkitekter, Lindgaard Rådgivende Ingeniører

- Tegnestuen Vandkunsten, ja-ja architects, Tyréns

- EBD Arkitekter, Entasis, Adj. Professor Jens Rørbech, professor Martin Zerlang,

- Jesper Kongshaug Architectural Lightning, EKJ Ingeniører

- EFFEKT, KCAP, Schul Landskabsarkitekter, ALECTIA, NCTrafik

Den 8. november løftes sløret så for, hvilke to forslag, der går videre til konkurrencens fase 2.

Læse mere om baggrunden for projektet på: hobromidtby.mariagerfjord.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109