Klumme: Regeringen ryster på hånden
Finanslovsforhandlingerne er i skrivende stund netop skudt i gang, og meget er på spil for de små og mellemstore virksomheder – ikke mindst på energiområdet, hvor flere tilskudsordninger er til forhandling.
I regeringsgrundlaget fra efteråret 2011 var Håndværkerfradraget erstattet af et tilskud til energirenovering. Jeg havde gerne set en forlængelse af Håndværkerfradraget, som har fungeret godt for både boligejere, håndværkere og myndigheder. Jeg så oven i købet gerne, at det blev hævet fra de nuværende 15.000 kr. pr. person om året til fx 50.000 kr. pr. husstand. For min skyld var det også fint med en indholdsmæssig skærpelse, så fradraget i højere grad blev møntet på energiforbedringer – og så kan man da godt kalde fradraget for et tilskud og skære rammerne lidt anderledes til, hvis det er mere hensigtsmæssigt.
Men nu er både Håndværkerfradraget og tilskuddet til energirenovering tilsyneladende helt ude af billedet. I øvrigt samtidig med, at tilskuddet til solcellebranchen – den såkaldte nettomålerordning – også er til debat.
På trods af gode resultater og endnu bedre muligheder er regeringen altså for alvor begyndt at ryste på hånden. Jeg frygter, at vi nu vil opleve et fuldt stop for danskernes lyst til at investere i energirenovering og klimaforbedringer, og at vi dermed mister pusten i forhold til den positive udvikling, vi har set i de sidste par år.
Det er jo en politisk smagssag, om man ønsker tilskudsordninger eller ej, men det undrer mig, at regeringen på denne måde nedprioriterer det vigtige arbejde mod et grønnere Danmark, hvor vi bruger vores ressourcer mere fornuftigt. Det er svært at se, hvordan regeringen vil nå de positive men meget ambitiøse klimamål, den har sat for Danmark, når de eksisterende økonomiske incitamenter for de private forbrugere fjernes.
For nu at vende tilbage til Håndværkerfradraget. Systemet er bygget op som et enkelt skattemæssigt fradrag på samme måde som befordring og lignende. Det er enkelt for håndværkeren, der ikke får administrative byrder. Ordningen minimerer sort arbejde, da betaling er elektronisk, og da arbejdet kun kan udføres af virksomheder, der er registreret hos Skat eller i RUT. Og så er Håndværkerfradraget udgiftsneutralt for forbruger, virksomhed og myndigheder. Hvor svært kan det være, at holde den gryde i kog?
Selvfølgelig kan de økonomiske rammer og tilskudsordninger have behov for justering. Men det er vigtigt, at eventuelle justeringer sker på en måde, så forbrugere kan have tillid til, at det økonomiske grundlag for deres investering i dag ikke er væk i morgen, og at virksomheder kan opbygge kapacitet og kompetencer uden risiko for, at væsentlige ændringer i betingelserne undergraver deres investeringer.
Kilde: DS Håndværk & Industri - http://www.ds-net.dk
