Søgningen til erhvervsuddannelser står stille - og det bekymrer erhvervsorganisationer
Hver femte elev fra 9. eller 10. klasse, der forlader grundskolen, har i år søgt ind på en erhvervsuddannelse.
Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, som er blevet offentliggjort tirsdag formiddag.
Ifølge ministeriet har knap 60.000 elever i år søgt ind på en ungdomsuddannelse.
Mens 20 pct. har søgt en erhvervsuddannelse, har 73 pct. søgt ind på en af landets gymnasiale uddannelser. Det er nogenlunde samme fordeling som i de foregående år. De gymnasiale uddannelser tæller stx, hhx, htx og hf.
Ærgrer sig
Hos Dansk Erhverv og SMVdanmark ærgrer man sig over tallene.
- Der er tale om status quo gennem en del år på området, og det er naturligvis ærgerligt, når virksomhederne i stor stil står klar med lærepladser og job, siger uddannelseschef i Dansk Erhverv Claus Rosenkrands Olsen i en pressemeddelelse.
Han hæfter sig dog ved, at den nye ungdomsuddannelse, epx, forhåbentlig vil give flere faglærte på den lidt længere bane.
Regeringen indgik i februar en aftale med SF og Dansk Folkeparti om at oprette uddannelsen epx, som bliver en erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse. Uddannelsen skal ifølge planen begynde i 2030.
Samme melding kommer fra Kasper Munk Rasmussen, der er uddannelseschef i SMVdanmark.
- Det er ærgerligt, at vi igen står med relativt lav søgning til erhvervsuddannelserne, på trods af at vi i Danmark i mange år har haft en målsætning om at flere unge vælger den faglærte vej, siger han i en pressemeddelelse og påpeger, at tallet er langt under den politiske målsætning fra 2015 om at 30 pct. af en ungdomsårgang skal søge en erhvervsuddannelse.
- Den nuværende regering har gjort meget på området. Og på sigt vil epx, juniormesterlære og obligatorisk erhvervspraktik være med til at få flere til at vælge erhvervsuddannelser, men søgetallene for i år viser, at vi ikke kan vente med at gøre mere, afslutter han.
Brug for gulerod
Ifølge SMVdanmark er eleverne på de danske erhvervsskoler er blandt de ældste i Europa, og derfor er der brug for en gulerod for at få unge til tidligere at overveje den faglærte vej.
Derfor foreslår erhvervsorganisationen et skattefradrag.
- Vi har særligt brug for at gøre noget, der vil give flere elever lyst til at prøve kræfter med en erhvervsuddannelse i stedet for at udskyde valget. Vi foreslår, at man giver eleverne et ekstra månedligt skattefradrag på 3.000 kr. frem til de fylder 21, når de går i lære på en erhvervsuddannelse, siger Kasper Munk Rasmussen.
Flest søger ind på gymnasiet
Ud af alle ansøgere er der fortsat flest, der søger stx, skriver ministeriet.
De seneste år har andelen, der søger hhx, været stigende, mens andelen, der søger htx, har været faldende. Men i år er andelen, der søger både hhx og htx, på niveau med sidste år.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) glæder sig især over, at søgningen til htx ikke er faldet i år. Han er nemlig bekymret for, at den tekniske gymnasieuddannelse risikerer at forsvinde i nogle dele af landet.
- Fremtiden er, at vores gymnasiale uddannelser i højere grad samles under samme tag. Og her er det vigtigt, at de unge stadig har mulighed for at tage en gymnasieuddannelse med en stærk teknisk identitet, siger han i en pressemeddelelse fra ministeriet.
Mens 60.000 elever har søgt ind på en ungdomsuddannelse, har lidt flere end 30.000 elever i 9. klasse søgt videre i 10. klasse. Det er ét procentpoint lavere end i 2024.
Knap 68 pct. af dem har søgt 10. klasse på en efterskole, mens knap 19 procent har søgt 10. klasse på en folkeskole. De resterende har søgt 10. klasse på eksempelvis en fri- eller privatskole.
