23948sdkhjf

Lindpro sikrer strøm til Sjælland

El-installatørvirksomheden skal sikre, at Kyndbyværkets el-producerende enheder kan starte inden for få minutter og levere strøm til det Sjællandske el-net.
Hvis der opstår driftsforstyrrelser på højspændingsnettet eller problemer på andre kraftværker skal anlæg på Kyndbyværket - som er er Sjællands nød- og spidslastanlæg - starte inden for få minutter.

Det kræver stor daglig driftssikkerhed og sikkerhed for at anlæggene er opstartsklare. Det hjælper Lindpro med at sørge for, oplyser elinstallatørvirksomheden på sin hjemmeside.

- Lindpro hjælper os med at renovere og forlænge levetiden på vores el-producerende enheder. Ved at udskifte og forny vores anlæg får vi en mere ensartet og overskuelig opbygning. På den måde opdager vi nemmere eventuelle fejl og kan hurtigere udbedre dem, fortæller Kim Abildgaard fra Moe & Brødsgaard. Kim er konsulent for Dong, der ejer Kyndbyværket.

Halvandet års arbejde
I København forsvinder signalerne i alle trafiklys, mennesker sidder fast i elevatorer og flyene står stille på landingsbanerne. Flere banker i Københavns centrum er lukkede, og alle tog på Sjælland er stoppet. Øresundsbroen er lukket, og det samme er banker og museer. Sådan var situationen den 23. september 2003, hvor hele Sjælland var ramt af strømsvigt.

Efter det store strømsvigt stod det klart for Kyndbyværket, at de havde behov for en komplet renovering af deres generatoranlæg med tilhørende hjælpeudstyr.

Lindpro blev valgt til at udføre en samlet entreprise over 1½ år med en bemanding på 15 mand i gennemsnit. Entreprisen bestod eksempelvis af udskiftning af transformere, fordelingsanlæg og startudrustning til gasturbiner samt høj og lavspændingskabler.

- Med renoveringen af Kyndbyværket er Dong Energy og de Sjællandske el-forbrugere bedre sikret mod uregelmæssigheder i strømforsyningen. Nu er alt udskiftet, anlæggene er udvidet og up-to-date", fortæller Kim Abildgaard.

Et fleksibelt samarbejde
Kyndbyværket har et tæt samarbejde med Lindpros Kalundborg-afdeling på samme måde, som de benytter Lindpros Vordingborgafdeling på Masnedøværket.

- Vi har valgt Lindpro i et udbud, hvor vi vurderede ud fra blandt andet pris, kvalitet, referencer og kapacitet. Vi kender Lindpro og ved, at de laver et godt stykke arbejde. Vi har haft varierende behov for bemanding fra 3-4 mand til 25 mand, og det kræver en vis kapacitet. Lindpro har været en vigtig medspiller i hele processen. De har en god tilbagemeldingsgrad, som vi benytter i vores dokumentation, og vi har haft god glæde af de formænd og elektrikere, der har været der, slutter Kim Abildgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125