Klogere på byudvikling
Med et årligt budget på 8 mio. kr. vil Kraks Fond Byforskning undersøge, hvordan den økonomiske udvikling i byer kan skabe vækst og velstand i det danske samfund.
Kraks Fond Byforskning baserer forskningen på registerdata fra Danmarks Statistik. Ifølge direktør Lars Pico Geerdsen giver dette udsigt til unikke resultater.
- I Danmark har vi en særlig stor mængde data, fordi vi registrerer os med cpr-nummer i de fleste af livets forhold. Uddannelse, bopæl, beskæftigelse, pension, lægebesøg, offentlige ydelser osv. Vi har også tal på, hvad virksomheder producerer i de forskellige dele af landet. Det helt unikke er, at forskere kan få adgang til at koble alle disse oplysninger sammen. Mange andre lande ligger også inde med registerdata, men det er yderst sjældent, at det enten tillades eller er muligt at koble alle oplysningerne sammen, som vi kan i Danmark. Oven i det kan vi følge folk op til 30 år tilbage i tid, hvilket er helt centralt for at forstå for eksempel flyttemønstre og byers udvikling, siger Lars Pico Geerdsen.
Kraks Fond Byforskning bruger oplysningerne til at undersøge sammenhænge mellem arbejdsmarked, uddannelse, sundhed, social arv osv. og koble det med forhold som boligformer, hvor i landet man vælger at bo og arbejde, hvordan vi flytter rundt, og hvad der får os til at flytte.
- Vores resultater henvender sig bredt til interesserede borgere og forskere og til beslutningstagere i erhvervsliv og politik, som får nye redskaber til at planlægge og handle, siger Lars Pico Geerdsen.
Kraks Fond Byforskning har et årligt budget på 8 millioner kroner. Projekterne udarbejdes primært af organisationens egne forskere, men vil også ske i samarbejde med eksterne forskere inden for byforskningsfeltet.
Om Kraks Fond Byforskning
Kraks Fond Byforskning er en forskningsorganisation oprettet af Kraks Fond, der er en erhvervsdrivende fond. Kraks Fond yder også med udgangspunkt i fondens vedtægter støtte til almennyttige formål. Kraks Fond har gennem sit tidligere ejerskab af Kraks Forlag arbejdet med løsninger, som gør det lettere at leve og arbejde i Danmarks voksende byer. Kraks Fond ser en direkte linje fra de vejvisere, som Kraks Forlag har udgivet de sidste 200 år, til den forskningsbaserede viden om byers velstand og vækst, som Kraks Fond Byforskning i dag er sat i verden for at offentliggøre.
Kraks Fond Byforskning arbejder på tværs af økonomiske, sociologiske og geografiske problemstillinger og igangsætter projekter inden for temaerne: Byernes udvikling, Boliger i byen og Virksomhederne i samfundet. Organisationen har seks forskningsmedarbejdere og samarbejder med både danske og internationale forskere. Kraks Fond Byforskning arbejder uafhængigt af politiske og økonomiske interesser.