Skånsomt rejsegilde i Kolding
Rejsegildet på Lejerbos 39 Energi-0 boliger i Lykkegårdshaven i Kolding skete med et hensyn til miljøet, som afspejler byggeriets.
Som en spejling af hele projektets energirigtige sigte forblev kranerne ifølge TV2 Syd slukkede og kransene i sat på et minispær på væggen i stedet for på toppen af bebyggelsen.
- Det viser, at folk både går efter den gode bolig og tænker på at skåne miljøet og spare på energiforbruget i fremtiden. Interessen for nye almene boliger svinger fra byggeprojekt til byggeprojekt, men denne gang er interessen ekstra stor, sagde formand for Lejerbo Kolding, Bent Jacobsen om den store interesse for Energi-0 boligerne ifølge TV2 Syd.
Lav forbrug og høj bæredygtighed
Energi-0 boligerne er udviklet i tæt samarbejde mellem Vilhelm Lauritzens Arkitekter ingeniørfirmaet Orbicon og Boligselskabet Lejerbo. Boligerne er kendetegnet ved et ekstraordinært lavt energiforbrug til rumopvarmning, elforbrug til alle tekniske installationer (ventilation, varmeanlæg, varmtvandsbeholder m.m.), samt varmetab fra installationerne.
Blandt de bæredygtige tiltag i de 39 boliger i Kolding er en høj Isoleringsgrad af terrændæk, ydervægge og tagkonstruktion, vinduer og dørpartier med lav U værdi, solfanger- og solcelleanlæg, varmepumpe og ventilationsanlæg med varmegenvinding. Samtidig er konstruktionerne udført i træ, indervægge og lofter i gips, gulvbelægning i træ, facader i puds.
Hovedentreprenøren på de 39 Energi-0 boliger er Skare Byg A/S. Byggeriet skal være færdig til sommer.