23948sdkhjf

Nordjysk smedevirksomhed konkurs

40 medarbejdere mister jobbet, efter Agersted & Ørtoft Smedje, der arbejdede med stål-komponenter til bl.a. byggeri, er blevet erklæret konkurs.
Agersted & Ørtoft Smedje har rødder helt tilbage til 1909, hvor den blev grundlagt som landsbysmedje. I 1978 blev den overtaget af Jørgen Juul, og sønnen Jens Juul kom med som medejer i 2002.

Virksomheden har haft til huse i en 3.000 kvadratmeter stor fabrik i Agersted ved Dronninglund. Produktionen har dels været underleverancer til industrien og dels produktion og montage af stålkomponenter til byggeriet.

I senest offentliggjorte regnskab, som er fra 2010/2011, kom virksomheden ud med en bruttofortjeneste på 14,7 mio. kr. og et minimalt underskud efter skat på godt 2.000 kr. I de to foregående år var det dog blevet til et samlet tab på godt 3 mio. kr.

Kunne ikke honorere bankens krav
I 2008 blev virksomheden hårdt ramt af finanskrisen og måtte på kort tid reducere medarbejderstaben fra 60 til 30 medarbejdere. I dag er der ca. 40 medarbejdere.

- AØS har siden 2008 arbejdet hårdt på at finde fodfæste i den markedssituation, der er en følge af finanskrisen. Det er vores opfattelse, at virksomheden langsomt, men sikkert var ved at finde dette fodfæste, og regnskabstallene viser også dette, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

- AØS er imidlertid som alle andre afhængig af at have sin finansiering på plads, da dette er grundlag for virksomhedens eksistens. Vi kunne som ejere i virksomheden konstatere, at vi ikke kunne honorere de fornyede krav om sikkerhed, der blev rejst fra pengeinstituttets side, ligesom vort hidtidige pengeinstitut ikke ønskede at stille den kreditramme til rådighed, som matchede vore budgetter, lyder det videre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094