23948sdkhjf

HedeDanmark udvider i Sønderjylland

Pr. 1. oktober har HedeDanmark overtaget aktiviteterne i Jysk Miljø Depot, som dermed følger efter Davidsen & Partneres gartner- og vinteraktiviteter, som i 2011 blev en del af HedeDanmark.
Muligheden for endnu en gang at udvide aktiviteterne og styrke HedeDanmarks position inden for pleje og vedligehold af grønne områder og vintertjeneste i Sønderjylland er baggrunden for, at HedeDanmark netop har overtaget aktiviteterne i Jysk Miljø Depot i Rødekro.

- HedeDanmark er allerede i dag i hele det sønderjyske område, men da vi fik muligheden for yderligere at styrke vores position, var det oplagt at drøfte mulighederne for at overtage aktiviteterne fra Jysk Miljø Depot. Vi ser en række fordele for både HedeDanmark og kunderne, der får en landsdækkende samarbejdspartner, som alene i kraft af vores størrelse og fokus på driftsoptimering og udvikling af kompetencer kan løse kundeopgaver endnu mere effektivt, siger regionschef Søren Damkjær fra HedeDanmark.

Styrket lokalt gennem opkøb
Overtagelsen af aktiviteterne fra Jysk Miljø Depot er et led i HedeDanmarks strategi om profitabel vækst og sker bl.a. i forlængelse af, at HedeDanmark for en måned siden overtog anlægsgartnervirksomheden Wad & Kortegårds aktiviteter i og omkring Fredericia og i januar 2011 overtog Davidsen & Partneres aktiviteter inden for gartner- og vintertjeneste.

Jysk Miljø Depot har hjemmebase i Rødekro og varetager primært opgaver som fejning, græsklipning, snerydning og vejsaltning for virksomheder og grundejerforeninger. HedeDanmark overtager maskiner og materiel fra Jysk Miljø Depot samt de kundeaftaler, som Jysk Miljø Depot har indgået.

HedeDanmark udfører i dag opgaver inden for pleje og vedligeholdelse af grønne områder samt vintertjeneste for offentlige og private virksomheder som eksempelvis Danfoss, Nordea, Banedanmark, DSB, Netto, COOP, Vejdirektoratet, de fire sygehuse under Sygehus Sønderjylland samt kommuner som Vejle, Billund, Svendborg, Favrskov og Hedensted m.fl.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085