23948sdkhjf

100 ældreboliger billigere end ventet

To store boligbyggerier ved Skovstjernen og på Glesborg Plejecenter i Norddjurs Kommune blev mere end 2,5 mio. kr. billigere end beregnet.
De to store byggeprojekter; etableringen af 60 plejeboliger i Glesborg og 42 plejeboliger i Skovstjernen, blev billigere end ventet. Det viser byggeregnskaberne for de to projekter, som hver er opdelt i ét for boligerne og ét for servicearealerne.

De samlede udgifter til etableringen af de 60 plejeboliger i Glesborg udgør 81.041.460 kr. Det er 1.488.540 kroner mindre end oprindeligt budgetteret.

Mindreforbruget betyder, at beboerindskud og det kommunale grundkapitalindskud kan nedjusteres, ligesom der kan afdrages ekstra meget på lånet til byggeriet.

Også på byggeregnskabet til servicearealet er der overskud. Det drejer sig om et mindreforbrug på 638.665 kr.

Også lavere udgifter på Skovstjernen
Det andet stort byggeri, etableringen af 42 handicapboliger i Skovstjernen, har der også vist sig at være overskud.

Boligerne har således kostet 58.751.188 kr. at bygge, men der var budgetteret med 58.753.500 kr.

Byggeregnskabet for servicearealet i Skovstjernen viser også et ganske markant overskud. Den samlede udgift til etablering af
servicearealet udgør 7.068.153 kr. Anlægsbudgettet udgjorde 7.635.204 kr., det vil sige et mindreforbrug på 567.051 kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065