23948sdkhjf

Et år efter: Købere kæmper stadig med husbygger

Entreprisechef mener ikke, at antal af og alvoren i fejl på en række fynske boliger er alvorlig

Direktøren for det daværende Danhaus, Johannes Wøldike Schmidt, lovede for et lille års tid siden at få ordnet en række fejl i boliger i Gartnerbyen i Odense.

Siden har firmaet skiftet navn til Bolig Projekt A/S, men de lovende forbedringer er ikke alle forundt i de problemramte boliger.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Fejl- og mangellisten i en række af boligerne på den tidligere Gasagrund i den fynske hovedstad tæller revner i lofter, dårligt malerarbejde, manglende fugearbejde og en utæt faldstamme.

Hos en boligkøber, Dorthe Melin, var der i november hele 50 fejl og mangler på en liste sendt til hus-firmaet. Ni er siden blevet udbedret. En anden af Danhaus’ kunder, Litten Fogt, fortæller den fynske avis om 19 forskellige fejl og mangler ved 1-års-gennemgangen af huset.

Skyder entreprisechefs forklaring ned

Overfor Fyens Stiftstidende peger entreprisechef ved Bolig Projekt A/S, Morten Nørskov Thorsted, på, at ingen af de mange byggefejl er alvorlige. Og, mener han, antallet af fejl og mangler er ikke usædvanligt højt.

Han forsvarer sig også med, at det har været svært for underentreprenører at få adgang til boligerne for at fikse fejl.

Den udlægning skyder de fejlramte boligejere ned. Dorthe Melin har 58 gange giver håndværkere adgang, og Litten Fogt har i en længere periode givet husfirmaet fri adgang:

– Tre måneder efter at jeg var flyttet ind, havde de en nøgle, så de selv kunne låse sig ind, men jeg oplevede flere gange at komme hjem til et ulåst hus, så efter de tre måneder bad jeg om at få nøglen tilbage. Jeg arbejder meget tæt på mit hjem, og kan ofte komme hjem med kort varsel, siger hus til Fyens Stiftstidende.

Mange kritiske røster

Kritikken mod det tidligere Danhaus får også frit løb på hjemmesiden Trustpilot.

Over det seneste år har 20 brugere præmieret firmaet med én af fem mulige stjerner og givet det kritiske ord med på vejen. Det går på dårlig opfølgning og tilbagemelding over fugeskader ”hvor fugerne simpelthen bliver helt opløst” til udsagn brug af en uautoriseret kloakmester. Omvendt har én givet en positiv anmeldelse.

Samlet har Danhaus flest anmeldelser med positivt tilsnit. 57 pct. har givet firmaet fire eller fem stjerner.

Solgte husfabrik til typehuskæmpe

Ejerne af Danhaus solgte i foråret 2022 husfabrikken i Esbjerg til typehusgiganten Huscompagniet.  

Familien Wøldike Schmith og familien Erben beholdt dog ejerskabet af Danhaus byggeselskaber, blandt andre Danhaus Bolig Projekt A/S og Danhaus Boligprojekt Sjælland A/S, kunne Licitationen fortælle i juli sidste år

Her skal Johannes Wøldike Schmith, som gennem 12 år stod i spidsen for Danhaus og i 10 år var medejer, blandt andet sikre, at de mange rækkehuse, som var i ordrebogen, blev færdiggjort og leveret i den kommende tid.

Danhaus Bolig Projekt A/S skiftede ifølge CVR navn til Bolig Projekt A/S i december 2022. Firmaet er via et holdingselskab ejet af tyske Hans-Werner Erben og Johannes Wøldike Schmith.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093