23948sdkhjf

369 millioner mindre på pensionsselskabs bundlinje

For investorer på alle niveauer var 2022 et hårdt år. Således også for pensionskassen Velliv, som måtte se sit resultat efter skat droppe til 79 mio. kr. mod 448 mio. kr. i 2021.

– Udviklingen på de finansielle markeder var udfordrende i 2022, siger adm. direktør i Velliv Steen Michael Erichsen i en kommentar til regnskabet.

– Med en høj inflation vi ikke har set siden 1980’erne, hastigt stigende renter og deraf tab på obligationer og fald på aktiemarkederne oplevede vi en reel hundredårs begivenhed med betydelige tab på både aktier og obligationer, som ramte pensionskunderne med negative afkast. Det skete oven på et årti med usædvanlige høje afkast.

Fra Velliv lyder det også, at den underliggende forretning udvikler sig tilfredsstillende, som henviser til, at det forsikringsmæssige resultat udgør 758 mio. kr. mod 428 mio. kr. i 2021. Det lavere resultat efter skat skyldes et fald i afkastet på egenkapitalen, at der ikke er indtægtsført fuldt risikotillæg samt virkningerne af ændrede skatteregler.

Indbetalingerne fortsatte med at vokse i 2022. De samlede indbetalinger udgjorde 34,9 mia. kr., hvilket er en stigning på 5 pct. sammenlignet med året før. De løbende indbetalinger steg med cirka 16 pct. til 14,1 mia. kr., mens indskuddene lå på samme niveau som i 2021.

Sammen med de andre danske pensionsselskaber er Velliv blandt landets største ejere af beboelses- og erhvervsejendomme og er bygherre i en lang række ejendomsudviklingsprojekter, bygger via offentlige-private partnerskaber (OPP) skoler, retsbygninger og meget andet. Med andre ord præger pensionsbranchen med udviklingen i byggeriet og er med til at sætte standarder for fremtiden.

For Vellivs vedkommende er der investeret i en 21.000 kvm stor bygning til voksenpsykiatrien i Odense. OPP-projektet er entreprenørfirmaet A. Enggaard sammen med Aart Architects og Niras kommer til at bygge den voksenpsykiatriske afdeling, mens Velliv, Pension & Livsforsikring kommer til at stå for finansieringen af byggeriet.

Velliv står langt fra alene med tilbagegang.

Modvind på de finansielle markeder har betydet, at den samlede formue i danske pensionsselskaber sidste år skrumpede med 558 mia. kr. Dermed udgjorde formuen ved årets udgang 3754 mia. kr., viser en opgørelse fra Nationalbanken.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079