Med 1800 eksperter i ryggen skal Martin accelerere Swecos energiarbejde
34-årige Martin Jespersen er 1. februar tiltrådt som afdelingschef for energi i Sweco.
Med 1.800 energieksperter i ryggen skal han bringe Swecos samlede kompetencer i spil og hjælpe danske kunder med at realisere deres potentiale i overgangen fra fossil til vedvarende energi og nye teknologier.
Her får han til opgave at accelerere Swecos arbejde i et voksende energimarked med fokus på blandt andet fjernvarme, microgrids, PtX, offshore-vind og lagring.
Martin får det overordnede ansvar for Swecos energiafdelinger i øst- og vestdanmark og skal være med til at drive den vækststrategi, der er lagt for afdelingen med ambitioner om at firedoble antallet af medarbejdere indenfor få år.
- Jeg mener, at Sweco er one-of-a-kind, når det kommer til energi og bidraget til den grønne omstilling. Det bunder i høj faglighed og et kundefokus, som i disse er afgørende, når vores kunder i energisektoren og aftageindustrier står overfor transformation, volatilitet og usikkerhed. Vores globale ekspertise og erfaring kombineret med vores lokale tilstedeværelse og forståelse er vores måde at forberede kunden på fremtidens energisystemer, siger Martin Jespersen.
Lang rådgivererfaring
I Nordeuropa tæller Swecos energieksperter godt 1.800 medarbejdere, og det er de samlede erfaringer med blandt andet nye teknologier, omstilling af energiforsyninger og vedvarende energi, som Martin trække på.
- Jeg er glad for at byde Martin velkommen i Sweco. Han kommer til i en tid, hvor forretningspotentialet for afdelingen aldrig har været større. Med Martin får vi en profil, der passer godt ind i vores kundeorienterede kultur, og som skal hjælpe vores kunder med at omstille og forberede sig på nye energisystemer, siger Jes Hansen, direktør for Infrastruktur, Vand & Miljø i Sweco.
Martin Jespersen har 14 års erfaring fra Rambøll efterfulgt af en rolle som Business Development Manager i startup techvirksomheden Hybrid Greentech.
Han er oprindeligt uddannet civilingeniør i byggeteknologi, som han senere har suppleret med en MBA i teknologiledelse fra DTU. Martin bor i Roskilde med sin kone og to børn.