Analyse: Afmatning i byggeriet vil betyde mangel på tusindvis af boliger
Der kommer til at mangle omtrent 36.000 boliger i kommunerne København, Aarhus, Odense og Aalborg, hvis forholdet mellem antallet af beboere og boliger skal forblive det samme som i dag. Det viser en ny analyse fra Spar Nord, som tager udgangspunkt i data fra Danmarks Statistik.
For selvom nybyggeri er skudt op med hastig fart gennem de seneste mange år, ventes der stadig rift om boligerne i landets fire største byer frem mod 2030.
- Med tanke på, at der de seneste år, vi pt har data for via Danmarks Statistik, er blevet opført mellem 10.000 og godt 12.000 boliger om året i landets fire største byer, lyder det jo ikke som en umulig opgave, men her skal vi have in mente, at betingelserne for bygge- og ejendomsbranchen lige nu er ganske anderledes, siger cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm i en pressemeddelelse fra banken og tilføjer:
- Den meget høje inflation og særligt de stigende omkostninger på byggematerialer har gjort det dyrere at bygge, og stigende lønninger i 2023 og 2024 kan gøre billedet endnu værre. Samtidig vil flere ejendomsinvestorer som følge af stigende renter ikke kunne forvente samme positive afkast som tidligere.
Cheføkonomien peger samtidig på, at et temposkift i nybyggeri, så farten går ned i niveau med det, vi så i begyndelsen af 10’erne, vil gøre det "meget svært" at følge med befolkningsvæksten.
Renoveringer, sammenlægning og færre boliger
I Københavns Kommune alene vil der ifølge analysen komme til at mangle omkring 19.000 boliger, mens der tilsvarende i kommunerne Aarhus og Aalborg skal bygges henholdsvis næsten 9.000 og 5.800 nye boliger. Knap så mange boliger – nærmere bestemt 2.400 – skal opføres i Odense for at følge med befolkningsvæksten.
- Regnestykket forudsætter, at sammenhængen mellem antal borgere og boliger er det samme i 2030 som i dag – og det er langt fra givet, at det bliver tilfældet. Faktisk tyder den demografiske udvikling på, at vi kan komme til at se et mismatch mellem udbuddet af boligtyper og efterspørgslen, siger Jens Nyholm.
Han henviser til, at befolkningstilvæksten i de større byer længe har være drevet af unge studerende. Men over de kommende år vil antallet af borgere i aldersgruppen 18-29 år falde, og samtidig vil mange af de borgere, der har været med til at drive tilstrømning til de større byer, nå en alder, hvor mange stifter familier og i stigende grad vil efterspørge hus og bil:
- Det vil sige, at de flytter ud af byen og efterlader en masse små lejligheder for at finde mere plads i periferien eller i den attraktive del af oplandet til de større byer. Samtidig vil vi formentlig se en modsatrettet bevægelse blandt borgere, der rammer pensionsalderen og ønsker at erstatte huset med en lejlighed i byen, siger Jens Nyholm og fortsætter:
- Her er udfordringen blot, at selvom den yngre del af befolkningen vil efterlade boliger i byen, er det ikke ensbetydende med, at netop de boliger matcher seniorernes efterspørgsel, da de som oftest vil ønske sig flere kvadratmeter end eksempelvis en studerende. Det kan føre til at flere ejendomme renoveres, så flere mindre lejligheder slås sammen, hvilket vil mindske boligudbuddet og dermed bidrage til et endnu større behov for nye boliger.
Om Spar Nords analyse af nybyggeri og boligbehov
Analysen tager udgangspunkt i den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, der på kommuneniveau går frem til 2045 samt den nyeste boligstatistik fra Danmarks Statistik.
Det ændrede boligbehov er udregnet efter et scenarie, hvor forholdet mellem antallet af borgere og antallet af boliger er det samme i 2045 som i dag.
Udvikling i boligbehovet fra 2022 til 2030:
By: |
Øget boligbehov (antal boliger) |
Ændring i boligbehov i procent |
København |
19.134 |
2,8 pct. |
Odense |
2.412 |
1,1 pct. |
Aarhus |
8.915 |
2,4 pct. |
Aalborg |
5.757 |
2,5 pct. |
Kilde: Spar Nord
