De skal genoplive en 3.500 år gammel historie

Arkitektfirmaet Aart har vundet æren at gøre 'museumsdanmark' et medlem rigere med Egtvedpigens eget museum, Egtvedpigens Verden. Det oplyser Vejle Kommune i en pressemeddelelse.

Tirsdag den 20. december kunne Vejlemuseerne og Vejle Kommune løfte sløret for, hvordan Egtvedpigens Verden skal se ud og formidle historien om den unge kvinde, om bronzealderens mytologi, barnets hemmelighed, fjerne forbindelser og Egtved i bronzealderen.

Mange har hørt om Egtvedpigen. Men hvem var hun, og hvad var det egentlig for et liv hun levede dengang for 3.500 år siden? Det bliver omdrejningspunktet for det nye museum, der skal vende det traditionelle museum på vrangen.

Her inviteres gæsterne til at gå på opdagelse i det selv samme landskab, som Egtvedpigen levede i tilbage i bronzealderen. Museet lader nemlig naturen og landskabet være en integreret del af historiefortællingen.

Det nye museum er således både et bygnings- og landskabsprojekt, der skal placeres nænsomt i de fredede kulturlandskaber ved Egtvedpigens gravhøj i Egtved. Visionen med projektet, der erstatter en mindre udstillingsbygning på stedet, er at opføre et nyskabende museum, hvor både børn og voksne gennem leg, bevægelse og forskellige oplevelser vil blive klogere på Egtvedpigen og dermed på vores fælles natur- og kulturhistorie.

Ambitionen er, at det nye museum vil tredoble det årlige besøgstal og byde mere end 40.000 gæster om året velkommen.

Egtvedpigens Verden - et museum vendt på vrangen

Egtvedpigen er et af de mest velbevarede fund fra bronzealderen, vi har i Danmark. Hun giver os et unikt indblik i en anden verden og er med til at udvide vores forståelse af bronzealderen og det liv, de levede for 3.500 år siden.

Egtvedpigens Verden er et moderne museum, hvor gæsterne inviteres til at gå på opdagelse i den selvsamme jord, som Egtvedpigen gik på for 3.500 år siden. Museet og formidlingen vil skifte med årstiderne, som livet også gjorde dengang.

Egtvedpigens Verden kommer til at rumme fem temaer: Den unge kvinde, bronzealderens mytologi, barnets hemmelighed, fjerne forbindelser og Egtved i bronzealderen. Til sammen danner de fem temaer rammen om det liv, der blev levet netop på fundstedet for Egtvedpigens grav. Hvor landskabet var omdrejningspunkt for en hverdag med landbrug, bopladser og gravhøje.

Noget af det, der kendetegnede livet i bronzealderen, var behovet for at rejse over store og små afstande, og her udgjorde hærvejen en hovedfærdselsåre. Derfor bliver Egtvedpigens Verden integreret i hærvejsruten som et naturligt og inspirerende ophold.

Kilde: Vejle Kommune

Det var et enigt dommerpanel, der pegede på vinderforslaget.

- Vinderprojektet har vist stor forståelse for, hvordan landskabet på bedste vis bliver en del af formidlingen. Samtidig har de skabt en bygning med både sanselighed og stoflighed og med inspiration fra den cykliske tankegang, som prægede kvindelivet i bronzealderen, siger Flemming Hedegaard Larsen, museumschef for Vejlemuseerne, i pressemeddlelesen.

Stampet lerjord

Aart Architects vandt idékonkurrencen blandt andet på baggrund af forslagets forståelse for landskabet og den cirkulære tankegang vandt den idékonkurrence, som skulle ligge grundstenene for Egtvedpigens Verden.

Blandt vinderprojektets elementer er en portal i stampet lerjord, der skaber en tydelige overgang fra nutidens verden til Egtvedpigens Verden, når gæsterne ankommer til stedet.

- Det er noget særligt at skulle skabe en helt ny kulturattraktion i Danmark, siger Anne Sofie Buur Okkels, partner og arkitekt i Aart Architects, i pressemeddelelsen.

- Egtvedpigens Verden bliver et oplevelsesrigt møde med Danmarkshistorien, hvor formidlingen og iscenesættelsen ikke begrænses til en bygning, men breder sig ud i de historiske landskaber, som Egtvedpigen levede i, fortsætter hun.

Egtvedpigens Verden forventes at stå færdigt til februar 2025.

Om Egtvedpigen

Egtvedpigen er en af de mest kendte personer fra oldtiden. Hun blev begravet 1370 f.kr. i en egekiste, der blev dækket af en gravhøj - den såkaldte Storehøj nær Egtved By, vest for Vejle.

Egtvedpigen så igen dagens lys, da hendes grav blev udgravet i 1921 - efter næsten 3300 år.

Af selve pigen er kun hår, hjerne, tænder, negle og lidt hud tilbage. Hendes tænder afslører, at hun var 16-18 år, da hun døde. På kroppen bar hun en kort trøje og et knælangt skørt lavet af snore. På maven havde hun en bælteplade af bronze udsmykket med spiraler. Hun havde også fået en kam af horn med sig. Den var sat fast i hendes bælte. Om hver arm var en ring af bronze, og en spinkel ring sad om hendes øre. Ved hendes ansigt lå en lille æske af bark med en bronzesyl og resterne af et hårnet. Ved Egtvedpigens fødder var der placeret en lille spand af bark – i denne har der været en form for øl.

Kilde: Nationalmuseet