23948sdkhjf

Anlægsentreprenør satser på næste generation

Hos anlægsentreprenør Sejer Pedersen A/S i Vildbjerg vest for Herning er kursen sat mod næste generation, og det er med sindsro og et solidt fundament i en fornuftig økonomi og gode, stabile partnerskaber

Hos Sejer Pedersen A/S i Vestjylland, nærmere betegnet Vildbjerg, et godt stykke ude på landet, vest for Herning, er det gået slag i slag med en ganske fornuftig udvikling gennem årene.

Sejer gik all-in på entreprenørarbejdet i 2005, efter at have drevet maskinstation i en årrække. Og det har vist sig at være en ganske fornuftig beslutning. Særligt de seneste år har virksomheden haft travlt med rekrutteringen.

- Vi er vokset med ca. 50 medarbejdere på blot to år, og i 2022 havde vi en vækststrategi med en omsætning på ca. 250 mio. kroner, men allerede nu nærmer vi os de 300 mio. kroner, så vi har virkeligt haft vokseværk, fortæller direktør Sejer Pedersen selv fra førstesalen i landejendommen, der er bygget helt om til firmadomicil.

Et glidende generationsskifte sat i værk

Sejer Pedersen A/S anno har omtrent ca. 100 medarbejdere på egen lønningsliste samt yderligere faste 30 underentreprenører, man beskæftiger gennem sine mange fagentrepriser. 

Jeg skal da arbejde mange år endnu, men jeg synes det er vigtigt, at de unge får ansvar, så de lærer noget. Sejer Pedersen, direktør i Sejer Pedersen A/S

Dermed er det også en særdeles sund og veldrevet virksomhed, hvor 59-årige Sejer Pedersen med god samvittighed langsomt er ved at slippe tøjlerne.

- Jeg skal da arbejde mange år endnu, men jeg synes det er vigtigt, at de unge får ansvar, så de lærer noget. Og jeg synes egentligt, vi har fået det skruet det rigtigt godt sammen med en blanding af yngre kræfter og mere erfarne. Selvom der er lidt sorte skyer i horisonten, på grund af stigende energipriser, inflation og renter, så har vi faktisk en stort set fyldt ordrebog med god bonitet.

Afløserne er ved at blive kørt i stilling. Kursen er sat mod at holde virksomheden trygt i familiens skød, og begge af Sejer Pedersens sønner er allerede sluset ind i virksomheden.

Den ældste, Nicolai på 28 år, er uddannet kloakmester, og har maskiner og materiel, samt service og indkøb på to-do listen i virksomheden. Lillebroren Mathias, der er 26 år, er for nyligt blevet en del af virksomheden med en bygningskonstruktøruddannelse i bagagen. Han arbejder som projektleder på de sjællandske projekter.

De to er begge medejere af virksomheden sammen med projektchefen, Helge Straadt Vestergaard, der ligesom sønnerne er partner i selskabet.

Brancheforeningen DM&E er god til det sociale, og til at binde virksomhederne sammen. Det gør også at man nok føler en lidt større loyalitet, når man samarbejder med nogen, der også er medlem. Sejr Pedersen, direktør i Sejer Pedersen A/S

Virksomheden trives via partnerskaber og netværk
I Sejer Petersen A/S har de grundet den store travlhed med projekter i hele landet omtrent 30 underentreprenører. De fleste af disse aktive partnerskaber har virksomheden etableret kontakt til gennem brancheorganisationen, DM&E, hvor Sejer Pedersen selv er organiseret.

- Der jo altid er nogen i vores kreds, der kender dem, og kan stå inde for det arbejde de laver, siger han og uddyber betydningen af, at være tættere knyttet med sine samarbejdspartnere, end det ellers ofte kan være tilfældet:

- Brancheforeningen DM&E er god til det sociale, og til at binde virksomhederne sammen. Det gør også at man nok føler en lidt større loyalitet, når man samarbejder med nogen, der også er medlem.

Netop fordi at Sejr Pedersen som virksomhedsejer- og leder har fundet stor værdi i sit medlemskab i DM&E, har han også selv investeret en hel del tid i foreningen. Han har været et aktivt medlem gennem 17 år og er det fortsat som formand for i DM&E’s lokalforening for Herning-egnens maskinstationer og entreprenører samt med en plads i foreningens hovedbestyrelse. 

Men også i denne del af tilværelsen er han dog langsomt ved at forsøge at skrue lidt ned. Indtil for ganske nyligt sad han også i to udvalg, nemlig forretningsudvalget og entreprenørudvalget i DM&E.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078