23948sdkhjf

Arkitektstuderende indtager Aarhus' gader

På Arkitekturens Dag indtager studerende området ved Bispetorv i Aarhus for at tage en snak med byens borgere om hverdagens arkitektur, ny teknologi og design.
Bag initiativet står AND, Center for Arkitektur, Ny teknologi og Design, der ønsker at stille skarpt på det tværfaglige felt, som tilsammen kan skabe innovative løsninger på velkendte problemstillinger i hverdagen.

Temaet for Arkitekturens Dag er ”Hverdagsarkitektur” og ud over dialog og vil de studerende opfordre borgerne til at deltage i en større happening, som strækker sig frem til Kulturnatten den 12. oktober: Hvis de uploader et billede af den foretrukne arkitektur, teknologi eller design, som de benytter i hverdagen, vil billederne indgå i en stor, dynamisk mosaik, som projiceres op på domkirken til Kulturnatten.

De studerende indtager byrummet fra kl. 15-17 på Arkitekturens Dag den 1. oktober.

Desuden har AND åbnet sit mobile FormidlingsLAB i BYiBY på Bispetorv, og på Arkitekturens Dag bydes der på en forfriskning og en snak om den aktuelle udstilling, som rummer eksempler på tværfaglige og inspirerende projekter, der rører sig inden for arkitektur, ny teknologi og design i Aarhus og Region Midtjylland. FormidlingsLAB’et er åbent fra kl. 12-18 den 1. oktober.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141