Vi siger velkommen til malerne på HÅNDVÆRK!
Den allerførste udgave af HÅNDVÆRK fokuserede mest på tømrer-, snedker- og murerfagene, men nu skal du også på festival med flere af dine malerkollegaer. Det er vigtigt at have så mange byggefag med som muligt for at kunne gøre en forskel og hylde hele håndværkerbranchen.
Fremtiden er grøn, og det er malerfaget også. Det er langt mindre belastende for miljøet at renovere og vedligeholde end at bygge nyt, så malerfaget får brug for flere hænder og viden om ny produkter.
På årest fagfestival for håndværkere den 5. og 6. februar 2025 er der nu også masser af viden om malerfaget. Du kan blandt andet glæde dig til en spændende samtale om malerfaget og den grønne omstilling, som Danske Malermestre står bag.
Hør Danske Malermestres konsulenter Kimmie Bourskær, Lennart Krath Baunsgaard og Lilian Bech fortælle om, hvordan malerfaget kan bidrage til den grønne omstilling og hvordan nogle af malerfagets produkter allerede har termotekniske og selvrensede egenskaber.
Vil du være med som udstiller?
Som udstiller på HÅNDVÆRK kommer du i godt selskab blandt andre leverandører og virksomheder i byggebranchen. Du får mulighed for at komme direkte i kontakt med håndværkerne og rådgive om hvordan dine materialer og/eller løsninger kan hjælpe dem i deres arbejde eller lever op til de krav lovgivningen stiller til bæredygtighed.
Tag fat i Sales & Relation Manager Henriette Engel på 22117015 eller he@buildinggreen.eu for at høre mere om dine muligheder som udstiller.